Fem centrale spørgsmål – og svar – om EUs digitale plan

Berlingske har set nærmere på nogle af de centrale punkter i EU-Kommissionens nye plan for at sikre den digitale transformation og beskytte de europæiske borgeres datasikkerhed og -rettigheder.

Margrethe Vestager under præsentationen af EUs nye digitale masterplan, som skal sikre borgernes personlige rettigheder og data, men samtidig gavne udviklingen af europæisk teknologi, som skal tage kampen op mod kinesiske og amerikanske techgiganter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet/Ritzau Scanpix

1. Hvorfor laver EU en ny digital plan?

Digitalisering, data og teknologi er nogle af de hotteste emner på den globale dagsorden, og Europa har de seneste mange år set sig slået af særligt amerikanske og kinesiske giganter som Google, Amazon, Tencent og Alibaba. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at forbedre en lang række af dagligdagens udfordringer, hvad enten man shopper online eller skal finde rundt. Men også i eksempelvis sundhedsvæsenet spiller teknologi en stadigt større rolle.

På den anden side udgør den enorme mængde data, der indsamles, en trussel mod blandt andet privatlivets fred. Derfor vil EU med sin nye plan skabe en ramme, som både tilgodeser mulighederne for europæiske virksomheder i kampen mod de etablerede techgiganter, men også beskytter borgerne mod eksempelvis misbrug af personlige data.

2. Hvad er de vigtigste punkter i planen?

Det er en stor og omfattende plan, som EU netop har præsenteret. Planens hovedformål har tre ben: 1) teknologi til gavn for alle, 2) en fair og konkurrencedygtig økonomi og 3) et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.

To af de helt centrale aspekter i EUs digitale strategi er henholdsvis datastrategien og en såkaldt hvidbog om kunstig intelligens. EU vil sætte borgerne først i spørgsmålet om data, så teknologi eksempelvis kan bruges til at forbedre den offentlige sektor. Samtidig er hensigten, at der også skal være gode rammer for de virksomheder, som arbejder inden for blandt andet kunstig intelligens. Udfordringen bliver formentlig at finde den gyldne middelvej mellem beskyttelse af borgernes data og beskyttelse af virksomhedernes vilkår og adgang til markedet.

3. Hvad er Margrethe Vestagers rolle?

Den tidligere minister og formand for det Radikale Venstre etablerede sig for alvor på den politiske scene i global kontekst, da hun som EUs konkurrencekommissær blev kendt for at tage kampen op med eksempelvis Google og Facebook i forhold til datasikkerhed, konkurrencevilkår med videre. Hun er siden blevet yderligere forfremmet i de europæiske rækker, hvor hun nu er øverste ansvarlige for hele det digitale område i Europa. Hun er derfor en af nøglefigurerne bag EUs plan, »Europe fit for the digital age«, som også EUs nye kommissionsformand Ursula von der Leyen var med til at præsentere i Bruxelles onsdag ved middagstid.

4. Hvorfor er der så stort fokus på kunstig intelligens?

Kunstig intelligens er i hastig udvikling verden over, og i dag bruger mere end halvdelen af Europas fabrikker en eller anden form for kunstig intelligens. Brug af kunstig intelligens er også etableret i blandt andet sundhedssektoren, og potentialet for teknologien bliver kun større og større – en bølge, som EU gerne vil ride med på i en tid, hvor særligt USA og Kina dominerer på den teknologiske front.

Når det er sagt, er der også nogle risici forbundet med at lade computere træffe beslutninger, der har indvirkning på menneskeliv. EU opdeler kunstig intelligens i henholdsvis høj og lav risiko, hvor særligt teknologien inden for de sektorer med høj risiko skal underlægges en række skrappere krav.

EU ønsker altså at fremme brugen af kunstig intelligens for blandt andet europæiske virksomheder, men samtidig sikre, at teknologien respekterer europæisk lovgivning og moral. Platformene skal tilpasse sig Europa – og ikke omvendt, understreges det mange gange.

5. Hvad skal der ske nu – og hvad koster det?

Frem mod 19. maj har en lang række parter mulighed for at komme med kommentarer, hvorefter kommissionen forventes at fremlægge den endelige plan sidst på året.

Kommissionen lægger op til, at de nødvendige økonomiske investeringer skal komme fra Digital Europe Programme (DEP) og Horizon Europe. Kommissionen foreslår, at en investering på 15 milliarder euro i områderne inden for digitalisering, industri og rumfart, hvor kunstig intelligens er en af nøgleaktiviteterne. Derudover foreslås det, at en del af DEP investerer op mod 2,5 milliarder euro i dataplatforme og kunstig intelligens.