Slut med besvær på offentlige hjemmesider
Om tre måneder skal samtlige offentlige sider på nettet kunne bruges af hele befolkningen – også selv om brugeren har handicap eller læsevanskeligheder. Om et år gælder dette også alle offentlige mobilapps.

Helt op til hver femte dansker har problemer med at kunne bruge de offentlige sider på nettet – og nu er nedtællingen begyndt til, at det om tre måneder skal være slut.
23. september kræver loven, at både nye og gamle offentlige netadresser skal overholde kravene om at være lettilgængelige for alle. Loven skal sikre, at borgere kan bruge dem, og at de kan finde det, man har brug for, uanset om man har syns- eller hørebesvær, har et motorisk handicap eller har læsevanskeligheder.