Familievirksomheder betaler finansloven – snart ender pengene i udenlandske statskasser

Finansloven bliver dyr for de familieejede virksomheder. Skatteminister Morten Bødskov siger, at pengene skal gå til de ældre, de unge og børnene. Det er et godt gæt, at de i stedet ender i udenlandske statskasser, hvis nye regler fra EU og OECD bliver gennemført i kampen mod techgiganterne.

Skatteminister Morten Bødskov (S)
Skatteminister Morten Bødskov (S) vil bruge en højere generationsskifteskat til mere velfærd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Finansloven bliver dyr for de familieejede virksomheder. Uanset detaljerne er det en ideologisk sejr at kunne vise baglandet, at man gennemfører valgløftet om at hæve skatten på familieejede virksomheder.

Finansminister Nicolai Wammen (S), skatteminister Morten Bødskov (S) og erhvervsminister Simon Kollerup (S) forsøger med bred appel til vælgerne at sælge skatteforhøjelsen som en tilbagerulning af en skattenedsættelse. De fleste ved i dag, at der er tale om at genindføre en markant skattestigning på generationsskifte i familieejede virksomheder, som blev gennemført i 2015, da tidligere skatteminister Benny Engelbrecht (S) ændrede reglerne om værdiansættelse.

Nuvel, det er vand under broen, så snart der er tre røde og en lilla underskrift på finansloven.

Nu er skatter ikke sådan indrettet, at man helt præcist kan se, om generationsskifteskatterne går fra generationsskiftet i eksempelvis virksomheden Støvsugerbanden, som Berlingske har skrevet om, eller havner på Nordskolen på Langeland, som Bødskov gerne vil give indtryk af.

Og man kunne argumentere for, at pengene fra generationsskifteskatten formentlig snart vil trille i udenlandske statskasser i stedet for at nå ud til skoler og børnehaver. Erhvervsmediet Finans skrev forleden historien om, at den danske statskasse kan ende som taberen, når straffeekspeditionen mod techgiganterne føres ud i livet gennem nye skatteregler i EU og OECD.

For Socialdemokratiet er det officiel politik, at techgiganterne skal betale mere i skat. Et populært standpunkt, fordi det er lykkedes for virksomheder som Google og Facebook at bringe sig i bad standing. Virkeligheden er mere indviklet.

»Med de forslag, der ligger på bordet, vinder vi nok lidt beskatning fra IT-selskaberne, men vi risikerer at tabe store summer fra selskaber som Novo Nordisk, Lego og Carlsberg,« siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv til Finans.

På godt dansk betyder det, at jagten på techgiganterne gemmer på en potentiel stor regning til statskassen. Årsagen er, at kampen mod techgiganterne reelt handler om at fordele skatteprovenu mellem statskasserne. Synspunktet er det, at skatten skal lægges der, hvor omsætningen er, i stedet for som i dag hvor virksomheden hører hjemme.

»Alle ved, at de store giganter på nettet ikke bidrager nok til fællesskabet i forhold til, hvor kæmpestor en omsætning de har. Derfor skal Danmark selvfølgelig gå foran for at få sikret den her beskatning,« sagde statsminister Mette Frederiksen eksempelvis i marts 2018 til DR.

Logikken vil gøre ondt, viser en analyse fra CEPOS. Danmark er befolket med store virksomheder, der betaler en tårnhøj andel af deres selskabsskat i Danmark og har en brøkdel af deres omsætning herhjemme, herunder Novo Nordisk, Pandora, Chr. Hansen og Vestas.

Novo Nordisk betalte sidste år 7,7 mia. kr. ud af de samlede selskabsskatter på 70 mia. kr. Novos danske omsætning ligger på 0,3 pct. af det totale regnestykke – do the math!

Regeringen står for de lette synspunkter i debatten om Google-skatten. Regningen for de populære holdninger er aldrig blevet fremlagt. Det er et godt gæt, at pengene fra generationsskifteskatten ender i udenlandske statskasser.

Her er tre ting, som jeg holder øje med i denne uge:

1. Topmøde i finanssektoren – Michael Rasmussen tager en tørn til

Sidste år stod den på undskyld, undskyld og undskyld, da finanssektoren holdt årsmøde. I år foregår topmødet mandag i Skuespilhuset, og mon ikke det kommer til at handle en hel del om negative renter, presset indtjening, regulering og hvidvask, krydret med lidt mere undskyld, undskyld.

Nykredit-bossen Michael Rasmussen er blevet fast inventar i formandsstolen i FinansDanmark, og der er ingen andre bud. Rasmussen tegner butikken i genopbygningen af tilliden mellem samfundet og sektoren. Hold også øje med Danske Banks Jacob Arup-Andersen, som fra årsskiftet overtager ansvaret for Danske Bank Danmark, for han rykker formentlig op som første næstformand i finanssektoren. Arup-Andersen blev for et år siden vraget til topjobbet i Danske Bank. Er han ved at blive groomet til at være fremtidens mand i Danske Bank?

Vanen tro er der taler af nationalbankdirektør Lars Rohde, erhvervsminister Simon Kollerup og Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

2. Handelskrig og store nøgletal – amerikansk jobrapport

Spørgsmålet om styrken eller svagheden i den globale økonomi forbliver det store tema. Finansmarkederne vil gerne snart se en handelsaftale mellem Kina og USA. Men ellers er det ugen, hvor USA offentliggør sin månedlige jobrapport – altid et stort nøgletal.

3. Generationsskifteskatten – nu går loven til førstebehandling

Regeringen vil gerne kalde forhøjelsen af generationsskifteskatten for tilbagerulning af en skattelettelse, men der er reelt tale om en markant forhøjelse af skatten for de familieejede virksomheder. Forhøjelsen af generationsskifteskatten til 15 pct. er til første behandling i Folketinget torsdag.