Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

De Radikale må inddæmme korstoget mod familieejede virksomheder

Debatten om den øgede beskatning af generationsskifte har fokuseret på skatteprocenten. Beregningsgrundlaget er også vigtigt, det skal være stabilt og forudsigeligt, her må de Radikale stå fast.

Regeringen vil hæve skatteprocenten i forbindelse med generationsskifte i familieejede virksomheder. Hvis man holder fast i det ukloge forslag, må de Radikale i det mindste sikre, at beregningsgrundlaget bliver stabilt og forudsigeligt for virksomhederne, så de ikke også plages af usikkerhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen har som den første regering i mange år et ønske om, at skatterne skal hæves. Det bryder med en ellers bred enighed om, at bristepunktet for beskatning i Danmark er nået. Der er både en økonomisk og en moralsk en grænse for, hvor stor en del af borgernes indtægt og formue, staten kan lægge beslag på.

En af tidslerne i buketten af skatteforhøjelser er regeringens planer om at hæve beskatningen af generationsskifte i familieejede virksomheder. Som tidligere anført på denne plads, er det umoralsk og skadeligt for vækst og jobskabelse. Man kunne have håbet, at de gode argumenter understøttet af mange konkrete eksempler på virksomheder, der vil blive ramt, ville få regeringen til at besinde sig. Det er desværre ikke sket.

Erhvervsminister Simon Kollerup meldte i denne uge i Børsen ud med, at regeringen fastholder ønsket om at hæve beskatningen af generationsskifte i familieejede virksomheder fra 5 til 15 pct., det vil være en del af den kommende finanslov. Det er dog dæmret for erhvervsministeren, at forslaget potentielt har store skadevirkninger, fordi han i samme ombæring forsøgte at sukre den bitre pille ind ved at åbne for, at afdragsperioden for skatten hæves fra 15 til 30 år.

Baggrunden for hele balladen er, at daværende skatteminister Benny Engelbrecht tilbage i 2015 pludselig ændrede beregningsgrundlaget for arveafgiften på familieejede virksomheder. Værdiansættelsen gik fra at være baseret på »formueskattekursen« til at være virksomhedens handelsværdi. Det lyder lidt teknisk, og det er det sådan set også. Ændringen indebar to ting: Formueskattekursen giver typisk, men ikke altid, en lavere værdiansættelse end handelsværdien, og formueskattekursen er en mere stabil og forudsigelig størrelse end handelsværdien, der kan svinge kraftigt i takt med virksomhedens op- og nedture. Det sidste er vigtigt i relation til generationsskiftebeskatningen.

Engelbrechts tilsyneladende tekniske ændring af beregningsgrundlaget for beskatningen af generationsskifte var reelt og tilsigtet en forhøjelse af beskatningen med tilsvarende skadevirkninger. Det ville Venstreregeringen, der tog over i 2015, rette op på og sænkede som kompensation beskatningsprocenten fra 15 til 5.

Debatten har hidtil koncentreret sig om beskatningsprocenten, og den er naturligvis vigtig, for jo lavere procent jo mindre skadevirkning. Men beskatningsgrundlaget er mindst ligeså vigtigt. Jo lavere beskatningsgrund jo lavere skadevirkning ved en given skatteprocent. Derfor er formueskattekursen at foretrække, fordi den typisk er lavere end handelsværdien. Men endnu vigtigere er den at foretrække, fordi den er mere stabil og forudsigelig end handelsværdien. Hvis man endelig vil skade virksomhederne i forbindelse med generationsskifte, er skadevirkningerne mindre, hvis beskatningsgrundlaget er stabilt og forudsigeligt. Det forbedrer vilkårene for den langtidsplanlægning, der typisk ligger bag generationsskiftet i familieejede virksomheder.

Derfor er det opløftende, at de Radikales skatteordfører Kathrine Olldag »rigtigt gerne vil finde et værdisætningsgrundlag, som virksomhederne kan leve med«. Derfor lyder opfordringen til de Radikale: Hvis man holder fast i det ukloge forslag om at hæve skatteprocenten, må partiet sikre, at beregningsgrundlaget bliver stabilt og forudsigeligt for virksomhederne.

OLE P. KRISTENSEN