Falder Elon Musk, river han Tesla med i faldet

Tesla er stadig en iværksættervirksomhed, bare i meget stort format. Hvis kølerfiguren Elon Musk tvinges ind i en passiv rolle hos elbilproducenten, er det spørgsmålet, om Tesla har en fremtid.

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Falder grundlægger og topchef Elon Musk, risikerer også hans virksomhed Tesla at falde. Og i givet fald så med et ordentligt brag.

Elbilproducenten er gældsat til op over begge ører, bøvler lige nu med introduktion, markedsføring og levering af den nye Tesla model S3, har tillige måttet tilbagekalde elbiler på grund af konstruktionsfejl og har et stadigt stigende kobbel af utålmodige kreditorer hængende i røret. Gældsbjerget er vokset til 70 mia. kr., der løbende skal refinansieres.

Elon Musk er Tesla, og Tesla er Elon Musk. Han er største aktionær, bestyrelsesformand, daglig topchef, de facto chefdesigner og produktionsansvarlig. Han er alt i Tesla.

Det er personen Elon Musks energi og lyse hoved, der har bragt Tesla dertil, hvor virksomheden er i dag. Spørgsmålet er, hvad der er tilbage, hvis man trækker det aktiv ud af en opstartsvirksomhed som Tesla.

Men én ting er, at Tesla har en anstrengt likviditet og brænder milliarder af kroner af i etablerings- og konsolideringsfasen. Det kan investorerne på børsen fint leve med – hvis der blot er et mål i sigte, der kan give kassen.

Noget ganske andet, og mere alvorligt, er det, hvis en så central person som Elon Musk begynder at fuske med udmeldingerne fra Tesla-hovedkvarteret i håb om, at den økonomiske hovedpine skal gå over. Set udefra synes Musk så presset på likviditeten, at han har set sig nødsaget til at tale Tesla-aktien op i pris af frygt for, at det hele skulle ramle. Det vidner om panik.

Det amerikanske børstilsyn SEC, Securities and Exchange Commission, angriber Elon Musk for at have foretaget kursmanipulation. Så alvorligt er det, at der nu er indgivet en sag til den føderale domstol på Manhattan, hvor børstilsynet kræver Elon Musk fjernet fra ledelsesansvaret i Tesla. Den sag går ikke væk foreløbigt.

Elon Musk er ikke den første i erhvervshistorien, der får så magtfuld en position i en virksomhed, at han bliver enerådende uden den nødvendige checks-and-balances og ender med at trække det hele med ned i et dramatisk fald.

Kenneth Lay kanoniserede i 1990erne energivirksomheden Enron i Houston, Texas, frem til en førende position i verden. I vid udstrækning – viste det sig senere – på omverdenens frygt for at sige Kenneth Lay i mod. Regnskaberne var sminkede, og Enron faldt med et ordentligt brag i 2001 som den største konkurs nogensinde.

Madoff-imperiet på Wall Street var i vid udstrækning baseret på simpel kriminalitet, men hovedpersonen Bernie Madoff kunne holde pyramidespillet kørende i mange år med en ledelsesstil baseret på frygt og bestikkelse. Det brast i en omfattende skandale i 2008.

Fjeren faldt med et kæmpebrag

Herhjemme kender vi også til stærke personligheder, der ikke vil siges imod, og bruger alle metoder for at holde virksomheden flydende så længe som muligt.

Johannes Petersen var topchef i en af Nordens største virksomheder, Nordisk Fjer, i en årrække. Fremgangen var, viste det sig senere, baseret på sminkede regnskaber. Samt ikke mindst en brutal magtudfoldelse fra Johannes Petersen. Frygtet af alle omkring sig.

Stein Baggers rolle i IT Factory var af en lidt anden karakter. Han blev betragtet, som manden, der kunne skabe økonomiske mirakler, og derfor turde ingen sige ham i mod. Ja-sigerne omkring ham fik økonomiske godter for at se den anden vej. Efterfølgende viste det sig, at eventyret var baseret på simpel kriminalitet.

Noget lignende udspillede sig i IT-væksteventyret Memory Card med John Trolle i spidsen som aktionær og topchef. Selskabet kollapsede i 2001 og kriminelle dårligdomme væltede ud af skabene fra virksomheden i Aarhus.

Også bankverdenen kender til stærke personligheder, som ikke ville siges imod. Blandt andet Roskilde Banks Niels Valentin Hansen og Amagerbankens Knud Christensen. Begge sad de i årtier som magtfulde bankbosser, hvis ord var lov.

Et spektakulært comeback

Der er ingen tvivl om, at virksomheder – især i opstartsfasen – har brug for vilde energier hos karismatiske personer. Det bedste eksempel er Steve Jobs. Først bankede han Apple op til en førende IT-virksomhed, så blev han presset ud, for så igen at lande både sig selv og virksomheden Apple i et spektakulært comeback.

Først da Apple havde stadfæstet sin position og fået skabt sig et stærkt ledelseshold, kunne iværksætteren Steve Jobs undværes i Apple.

IT- og bilvirksomheden Tesla er endnu i en særdeles sårbar position. Tesla er stadig en iværksættervirksomhed, bare i storskalaformat. Og det store spørgsmål er, om Tesla har en fremtid, hvis Elon Musk lænkes til en passiv rolle i virksomheden.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentar