Falck-manden, der har lært at tale som Kåre Schultz

Når Jakob Riis siger noget, lyder det ikke om, han har memoriseret et forberedt talepapir – en teknik som man ellers nemt kan få indtryk af, at de fleste af hans kolleger i toppen af dansk erhvervsliv benytter sig af. Kåre Schultz, Mads Øvlisen og Livepool-manageren Jürgen Klopp er blandt dem, som har gjort det klart for Riis, at han lige godt kan sige tingene, som de er.

Jakob Riis, da han stiller op til første interview som chef for Falck, i 2017.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Der er én ting, man ikke gør, når man bliver udpeget som ny topchef i en af Danmarks store virksomheder: Du kritiserer aldrig din forgænger offentligt. Det kan være fint at gøre ekstra opmærksom på, at der er et stort arbejde forude, fordi der underforstået ikke er gjort meget rigtigt i fortiden.

Men noget andet er klart og tydeligt at gøre omverdenen opmærksom på, at den tidligere ledelse har skabt et hav af problemer. Den 24. november 2017 gik Jakob Riis, topchef i Falck, tæt på den grænse. I et interview med Berlingske gav han sit syn på Falcks fortid. Han sagde, at den situation, som den i dag 113-årige danske virksomhed befandt sig i, var langt værre, end han troede, da han sagde ja til jobbet.

»Alle de problemer, vi står i, har vi selv skabt. Så det kan vi også selv rode os ud af,« sagde han om de mange udfordringer, som Falck nu stod foran, og som den tidligere Falck-chef Allan Søgaard Larsen havde ansvaret for.

Han første problem var, at Falck ikke tjente penge. I årevis var der købt ambulanceselskaber op over hele verden, men mens Falck var vokset kraftigt, var indtjeningen styrtet ned og gælden skudt faretruende i vejret. Sammenhæng mellem de mange opkøb var der meget lidt af, og den danske model virkede tilsyneladende mindre godt andre steder i verden. Der var alligevel for stor forskel på at drive ambulancedrift i Danmark og eksempelvis Columbia.

»Virkeligheden er vokset Falck over hovedet. Der har været nul synergier for Falck i at samle ambulanceselskaber op på den måde. Nul,« lød det fra Riis.

Den store skandale

Men som om det ikke var nok, var Riis havnet i en virksomhed, der havde et andet kæmpe stort problem. Falck havde i 2014 og 2015 gennemført en brutal kampagne mod den hollandske konkurrent Bios. Her havde den tidligere topchef Allan Søgaard Larsen og hans rådgiver Peter Goll været med til at sværte rivalen til på en måde, så det endte med en konkurs i Bios’ danske del. Det var en sag, som havde ført til, at Falcks hovedkontor var blevet ransaget. Senere kom så en rapport fra konkurrencestyrelsen. Og det var næste chok for Jakob Riis. For Søgaard, Goll og de kommunikationsbureauer, som var hentet ind, havde handlet på en måde, som – ifølge styrelsen – var imod loven i en sag, som i dag er overdraget til politiet.

Egentligt havde Riis planlagt, at han til en vis grad ville forsvare Falcks handlinger før hans tid. Men da han så rapporten, skiftede han efter Berlingske oplysninger mening. For jo længere han kom ned gennem de mange anklager, jo mere blev det klart, at han var nødt til at sige det, som han så i den kritiske rapport. Han opgav planen om at forsøge at nedtone de mange dystre anklager.

»Da jeg gennemgik sagskomplekset, var det pinlig læsning for mig,« sagde Riis f.eks. til BT umiddelbart efter, at konkurrencestyrelsens rapport var sendt ud.

Det med at sige det, som man ser det, mærkede medarbejderne i Falck allerede, da Jakob Riis blev udnævnt til topchef i Falck i 2017. Han kom til fra Novo Nordisk på et tidspunkt, hvor Lars Rebien var stoppet som øverste chef for medicinalkoncernen. Riis sagde ikke, at det var hans ønskejob, og at han altid havde drømt om være øverste chef i Falck. I stedet fortalte han, at det var jobbet som Novo Nordisk næste topchef, som han helst ville have haft. Men drømmen blev knust, da Lars Fruergaard blev valgt i stedet. Den skuffelse kunne Riis have holdt for sig selv, men det gjorde han ikke.

»Jeg havde brugt et par år på at forberede mig på, at jeg kunne blive den næste CEO i Novo, så jeg var da kæmpe skuffet,« som han sagde til TV2 på dagen, hvor han blev udnævnt til Falck-chef.

PR-klicher

De, der kender Jakob Riis, siger, at netop tiden i Novo Nordisk lærte ham at sige tingene, som han ser det. Hvis han ikke kendte løsningen på et problem, kunne han lige så godt sige det højt. Eller hvis en medarbejder var blevet fyret, blev det sagt i stedet for standardkommentaren om en fratrædelse, der er sket efter »gensidig overenskomst«. Det oplevede Falcks mangeårige amerikanske chef Robert »Boo« Heffner i januar 2019. Her blev der ikke talt om, at »han har ønsket at søge nye udfordringer«, eller brugt andre klicher fra PR-folkenes vokabularium.

»Vurderingen var, at vi ikke længere havde tillid til Robert »Boo« Heffner og hans ledelse af USA. Når tilliden ikke var på plads, afsluttede vi ansættelsesforholdet,« lød det fra Jakob Riis til Finans.dk.

Kåre Schultz, i dag topchef i israelske Teva, da han sammen med daværende topchef Lars Rebien Sørensen fortæller om Novo Nordisk årsregnskab i januar 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

De fleste siger, at Jakob Riis især har lært at sige tingene, som de er, fra Kåre Schultz – den nuværende topchef i den israelske medicinalvirksomhed Teva. Schultz, der bliver kaldt »Hard-Kåre« for hans mange hårde spareplaner, er måske den, som bedst mestrer disciplinen »klar tale« blandt de danske topchefer. Det har den store fordel, at investorerne på aktiemarkedet har en stor tro på, at Kåre Schultz ikke går og gemmer på hemmeligheder. Blandt andet derfor stiger aktiekurserne alene, når Schultz får nyt job. Både i Lundbeck, som han skiftede til fra Novo Nordisk i 2015, og senere i Teva tog aktiemarkederne på de første dage jublende imod Schultz.

Schultz og Riis har ifølge de fleste, som kender de to, et godt forhold i dag. Og det på trods af at de to længe blev set som de to store kronprinser i Novo Nordisk. Men begge tabte som bekendt den kamp til outsideren Lars Fruergaard.

Længe før det blev Jakob Riis født i Gentofte, hvor han også voksede op som den yngste af fire søskende. Hans far var den nu afdøde, internationalt anerkendte overlæge og professor i intern medicin, Povl Riis, der blandt andet også har været formand for Den Centrale Videnskabsetiske Komité.

I 1996 blev han ansat som farmako-økonom hos Novo Nordisk og havde forskellige job i hovedkontoret i Bagsværd, inden han i 2000 blev udnævnt til direktør. Året efter drog han til USA, hvor han arbejdede som salgschef i Pittsburg inden han i 2002 blev udnævnt til marketingschef i Japan. I 2005 kom han hjem til Danmark som direktør for International Marketing.

Første gang, han for alvor gjorde opmærksom på sig selv udadtil, var, da han blev sat i spidsen for lanceringen af Novo Nordisks milliardsællert Victoza.

Det var første gang, at Novo Nordisk valgte at lancere et produkt stort set samtidig i hele verden, og det blev op til Jakob Riis, der refererede direkte til den daværende koncernsalgsdirektør Kåre Schultz, at få hele den komplicerede proces, det er at få et nyt lægemiddel på markedet, til at lykkes.

Det lykkedes, og Victoza er i dag Novo Nordisks bedst sælgende lægemiddel med en omsætning på den anden side af 20 mia. kr. om året. Den succes sendte ham ind i koncernledelsen i 2013 – i øvrigt samtidig med Lars Fruergaard.

Nedturen

Men noget gik galt i USA. I efteråret 2016 måtte Novo Nordisk melde om stort amerikansk prispres. Forventningerne til væksten de næste år blev skåret ned fra ti til fem pct., og aktiemarkedet straffede Novo Nordisk hårdt. Virksomheden, der var eksploderet i værdi siden årtusindskiftet, viste sig pludselig ikke at være det glansbillede, som alle troede. Flere siger, at det var her omkring, at vægtskålen tippede over mod Fruergaard. For i Novos bestyrelse var vurderingen, at Riis godt nok havde særlige salgsevner, men at det var en driftsmand som Fruergaard, der nu var brug for. I sidste ende bev Riis fundet for let til jobbet.

I dag nævner Riis selv to Novo-folk som sin store inspiration. Men udover Schultz er det ikke Rebien, som Riis ellers havde som topchef i 17 år. I stedet nævner han Mads Øvlisen, der var topchef i medicinalkoncernen indtil år 2000, hvor Rebien tog over. Riis skriver i en mail til Berlingske, at Øvlisen – netop længe før det blev moderne –  vidste, hvor central værdibaseret ledelse og bæredygtighed ville blive.

Den sidste store inspirationskilde er den engelske fodboldklub Liverpools succesfulde tyske manager Jürgen Klopp. Han er kendt for sit enorme engagement, der nogle gange får ham til at løbe ind på banen. Og han er om nogen spillernes mand. Altid får de et kram efter kampen, og de kan være sikre på, at han forsvarer dem over for den kritiske britiske presse. For det får Klopp til gengæld et mandskab, der stort set vil gøre alt for ham. Når man i dag ser Liverpool spille, virker det, som om alle ved, hvad de skal gøre. Det betyder, at selv når gode spillere bliver solgt, kan en anden komme ind og udfylde pladsen lige så godt.

Liverpool-manager Jürgen Klopp, da han i juni i Madrid fejrer sejren i Champions League sammen med sine spillere (Photo by JAVIER SORIANO / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: JAVIER SORIANO.

Det minder om den måde, Novo Nordisk fungerede på, da Riis var i virksomheden. Men det er langt fra alle steder, der er lige så strømlinet. Det fandt Riis ud af efter den tabte magtkamp i Novo Nordisk. Han ville være nummer et, og det kunne han blive i Falck. Han kom til et job, som var meget anderledes end det, han forlod.

»En stor markant forskel mellem Novo Nordisk og Falck er, at Novo Nordisk har optimeret den samme grundlæggende forretning og har fokus på det. Det har givet nogle enormt stærke processer, der betyder, at man til hver en tid kan tage en medarbejder ud, og alligevel forsætter det hele. Men Falck har været præget af opkøb, investeringer og mange helt nye ting. Det betød, at der ikke var særlig meget virksomhedssammenhængskraft,« siger Jakob Riis, når han i dag bliver spurgt til forskellen mellem de to virksomheder.

»Det, som fik det til at hænge sammen i Novo Nordisk, var strukturen og processerne, mens man kan sige, at i Falck var det den enkelte medarbejder og korpsånden. Der er en meget stor forskel,« siger Jakob Riis.

Korpsånd

Der er næppe tvivl om, at medarbejderne i Falck har et stærkt sammenhold, blandt andet fordi mange medarbejdere ofte kommer i situationer, hvor de skal redde og hjælpe mennesker i nød. Men dele af korpsånden er også et problem for Falck. Lige inden sommerferien holdt Falck sin årlige sommerfest. Jakob Riis gik på talerstolen, og da han kom til korpsånden, blev der stille i salen. For Riis roste ikke bare korpsånden.

»Bagsiden af vores korpsånd er, når vi dækker over hinanden. Bagsiden er, når vi ikke siger fra over for dårlig opførsel. Det gælder både i en konkurrencesag og i dårlig opførsel på arbejdspladsen. Den del af vores kultur skal vi væk fra,« sagde Jakob Riis.

Nu skal Riis vise, at han kan ændre kursen for Falck. Indtil videre er flere forretninger solgt fra, omkostningerne er skåret ned. Nu skal indtjeningen op, og en dag skal Falck igen begynde at vokse. Endnu ved vi ikke, om det lykkes, men indtil videre tyder det på, at Falck har fået en topchef, der både vil tale, når det går godt, når det går dårligt, og når han ikke ved, hvor det hele ender.