Falck forbedrede sin indtjening yderligere ved at gøre forretningen mindre kompleks, forbedre effektiviteten og implementere globale forretningsmodeller.
Det oplyser Falck-koncernen i sit kvartalsregskab for tredje kvartal 2018, som netop er offentliggjort.
Omsætningen voksede med forholdsvis beskedne 1,4 pct. til 3,3 mia. kr., mens driftsindtjeningensmarginen voksede fra 3,4 pct. i tredje kvartal 2017 til 5,5 pct. i tredje kvartal 2018.
Driftsindtjeningen var dog fortsat påvirket en del af væsentlige engangsposter i forbindelse med den igangværende turnaround.
Fuld fart på effektivisering og optimering
I tredje kvartal genneførte Falck intet mindre end 399 optimeringstiltag, som skal reducere det fremtidige omkostningsniveau.
Falck har et mål om at reducere det årlige omkostningsniveau med 500 mio. kr. fra 2019. Ved udgangen af tredje kvartal havde det program, der skal effektivisere og omkostningseffektivisere Falck bidraget med 483 mio. kr.
Falck forventer, at lønsomhed og EBITA-margin forbedres yderligere i 4. kvartal i år, efterhånden som resultaterne af effektiveringerne tikker ind.