Fagforeninger: Beskyt de ansatte mod at blive hyret og fyret af matematik

Der skal indføres beskyttelse af de ansatte og sættes hegn om brug af kunstig intelligens på jobbet. Det mener britiske fagforeninger.

Brugen af kunstig intelligens – som blandt andet omfatter den omstridte ansigtsgenkendelse – har bredt sig hastigt under coronakrisen. Nu kræver fagforeninger klare regler indført, som skal beskytte de ansatte mod at ende i matematikkens vold. Fold sammen
Læs mere
Foto: David McNew/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der skal hurtigst muligt indføres ekstra beskyttelse af de ansatte, så det ikke bliver med kunstig intelligens og dermed matematik, at man bliver hyret eller fyret.

Det kræver organisationen Trades Union Congress (TUC), som samler fagforeninger i England og Wales.

Blandt kravene er, at alle skal have ret til at få en »højrisikobeslutning« set igennem af et menneske, så beslutninger, der virker urimelige eller diskriminerende, kan blive udfordret, og at man skal kunne kontakte sin fagforening, hvis brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen bliver »i højrisikozonen« eller »invaderende«.

TUCs generalsekretær, Frances O'Grady, siger til britiske BBC, at brugen af kunstig intelligens – hvor matematiske algoritmer gradvis oplæres til at kunne træffe beslutninger ud fra stadig mere materiale – står ved »en skillevej«.

»Kunstig intelligens på arbejdspladsen kan bruges til at forbedre produktiviteten og arbejdslivet. Men den bliver allerede anvendt til at tage livsændrende beslutninger om folk på jobbet – som hvem der skal hyres og fyres. Uden retfærdige regler kan brugen af kunstig intelligens på arbejdspladsen føre til udbredt diskrimination og uretfærdig behandling, især for dem, der sidder i usikre job og i konsulentstillinger,« advarer hun.

Jobansøgninger grovsorteres – og ansatte overvåges

Kunstig intelligens bliver anvendt mange steder til at løse enklere eller meget rutineprægede opgaver, men den anvendes også af store virksomheder som internetgiganten Amazon til at overvåge de ansatte i lagerhallerne.

Mange virksomheder har også taget mulighederne i brug, så bunken af jobansøgninger bliver gået igennem af en maskine, som grovsorterer dem, inden selve ansættelsesprocessen begynder.

Coronakrisen har fremskyndet brug af kunstig intelligens på mange områder, blandt andet til at måle hjemsendte ansattes produktivitet men også til bedre at uddelegere arbejdsopgaver.

Advokat Robin Allen fra advokatfirmaet Cloisters, der har været med til at lave en rapport for TUC om kunstig intelligens, siger til den britiske finansavis Financial Times, at brug af nye teknologier på arbejdspladsen altid skal forklares og begrundes over for de ansatte.

»Det skal gøres på en menneskelig måde. Man må ikke lade den træffe beslutninger, som man ikke selv kan begrunde,« fastslår han.

Ansigtsgenkendelse forbudt

Kunstig intelligens er et omdiskuteret og følsomt område, fordi det ofte er svært at gennemskue, hvad de konkrete årsager er til, at teknikken vælger, som den gør.

Det har rejst sager mange steder i verden, og blandt andet har brugen af ansigtsgenkendelse, hvor maskinerne på baggrund af oplysninger, som de er blevet fodret med, forsøger at fastslå identiteten på personer på et billede eller en filmoptagelse, været voldsomt i vælten. Adskillige undersøgelser har påvist, at ansigtsgenkendelse fungerer bedre, hvis folk har lys hud, uden at den dog stadig nødvendigvis rammer plet. Mange myndigheder har derfor forbudt brugen af ansigtsgenkendelsessoftware, også hos politiet, ligesom giganter som IBM og Microsoft har trukket sig fra at arbejde med ansigtsgenkendelse.

En hollandsk domstol standsede i februar 2020 øjeblikkeligt myndighedernes brug af software, der skulle udpege mulig snyd med velfærdsydelser. Det er i strid med menneskerettighederne, og der mangler gennemsigtighed i afgørelserne, fastslog domstolen.