Europæiske luftgiganter lider også: Står til at skulle fyre 12.000 medarbejdere

Det er ikke kun SAS, der har alvorlige problemer i luftfartsindustrien. Også europæiske giganter som British Airways og Lufthansa er vingeskudt, mens den hollandske og franske regering har sendt milliardhjælp til deres foretrukne luftfartsselskaber.

 
Københavns Lufthavn har ligget næsten øde, siden coronavirus gjorde sit indtog. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når vi hører udtrykket »too big to fail«, er det normalt i forbindelse med bankerne.

Men gælder det også i andre sektorer? Eksempelvis når man taler om luftfartsindustriens europæiske giganter?

Det mener hvert fald den hollandske og franske regering.

I fredags offentliggjorde de to landes finansministre en gigantisk hjælpende hånd, som skal holde det fælles luftfartsselskab Air France–KLM på vingerne gennem coronakrisen. I alt for omkring 82 mia. kr. i lån og garantier.

Det skriver Bloomberg.

British Airways planlægger at nedlægge omkring 30 procent af den samlede medarbejderstab svarende til omkring 12.000 job. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Dawson/Reuters/Ritzau Scanpix.

Spørgsmålet er, om de øvrige europæiske mastodonter også får hjælp. Tirsdag bekendtgjorde SAS, at man er nødsaget til at fyre knap halvdelen af medarbejderne svarende til omkring 5.000 ansatte, heraf 1.700 i Danmark.

SAS, der er delvis statsejet, har fået flere typer økonomisk hjælp fra staten, og tirsdag afviste regeringen, at yderligere hjælp havde gjort en forskel.

Og det er ikke kun SAS, der må fyre. British Airways planlægger at nedlægge omkring 30 procent af den samlede medarbejderstab svarende til omkring 12.000 job, skriver Financial Times.

Massefyringer

Det britiske selskab har meldt ud, at det vil tage »adskillige år«, før passagerniveauet vender tilbage til niveauet i 2019. Den administrerende direktør, Alex Cruz, skrev i et brev til medarbejderne, at »udsigterne for luftfartsindustrien er forværret yderligere i de seneste uger. Vi må handle nu,« skriver Financial Times.

Det var et historisk øjeblik, da Danmark lukkede grænserne lørdag den 14. marts kl. 12.00. Men det medfører enorme tab for luftfartsselskaberne, der lige nu fyrer i stor stil for at komme igennem krisen, der forventes at vare flere år. Arkivfoto: Linda Kastrup. Fold sammen
Læs mere

I brevet til medarbejderne siger han desuden:

»Der er ingen hjælpepakker for British Airways, og vi kan ikke forvente, at skatteyderne modregner lønningerne på ubestemt tid. Penge, vi låner nu, vil kun være kortsigtede og vil ikke hjælpe på de langsigtede udfordringer, vi står overfor.«

Norwegian offentliggjorde tidligere på ugen, at hovedparten af flyflåden formentlig vil være at finde på landjorden de næste 12 måneder, og at man først vil være tilbage på rette niveau i 2022.

Også i Tyskland er der store problemer. Lufthansa overvejer efter sigende at søge kreditorbeskyttelse, hvis ikke det lykkes at få en aftale med den tyske regering, skriver Bloomberg.

Det vil angiveligt beskytte luftfartsselskabet mod kreditorerne i tre måneder, mens Lufthansa finder på en omstruktureringsplan. Ifølge Bloomberg har en talsperson fra Lufthansa sagt, at man i øjeblikket undersøge alle tænkelige muligheder, mens den tyske regering har antydet, at man er villig til at finde en løsning.

Den internationale lufttransportsammenslutning har sagt, at coronakrisen vil medføre et omsætningstab på omkring 2.157 milliarder kroner for luftfartsselskaberne.