EU-lande klar til at skyde trecifret milliardbeløb i chipproduktion
EU vil gøre sig mindre afhængige af USA og Asien, så i 2030 skal 20 procent af alle chips i verden produceres i Europa.

EU vil gøre sig mindre afhængige af USA og Asien, så i 2030 skal 20 procent af alle chips i verden produceres i Europa.

EU-landene er klar til at investere 45 milliarder euro eller 334 milliarder kroner i at sætte fart på en europæisk produktion af computer- og mobilchip og dermed gøre EU mindre afhængig af USA og Asien.
De 27 EU-lande gav onsdag enstemmig opbakning til EU-Kommissionens forslag, og fagministrene vil 1. december officielt sige ja, så Europa-Parlamentet efter årsskiftet kan blive inddraget i forhandlingerne, skriver nyhedsbureauet Reuters.