Et nyt kongehus er født med et »historisk« farvel til ECCO

Kongehuset har sendt ECCO ud i kulden, og skogiganten kan ikke længere kalde sig Kongelig Hofleverandør. Det er historisk og meget usædvanligt – og et klart signal om en helt ny linje fra Kongehuset, der nærmer sig det politiske, vurderer Berlingskes kongehuskommentator.

Kongehuset har klippet båndet til ECCO og Herlufsholm. De beslutninger tegner et billede af et helt nyt kongehus, der fremover skal stå til ansvar over for både deres egne og samarbejdspartneres handlinger. Franne Voigt

Kongehuset kapper båndet til det danske skoimperium ECCO. Fra april næste år må de ikke længere kalde sig »Kongelig Hofleverandør« efter at have båret titlen i 31 år.

Beslutningen melder om en ny linje fra Kongehuset – en mere politisk linje, for den ellers upolitiske royale familie, lyder det fra eksperter.