Estland strammer mobilsikkerheden med »Huawei-lov«
Myndigheder og efterretningstjenester skal sikkerhedsvurdere udstyr til fremtidens telenet.

Myndigheder og efterretningstjenester skal sikkerhedsvurdere udstyr til fremtidens telenet.

Estland strammer sikkerhedsgodkendelserne for det udstyr, som skal bruges i fremtidens telenet, med en ny lov, der er blevet døbt »Huawei-loven«.
Det estiske parlament vedtog tirsdag den nye lov om elektronisk kommunikation, skriver nyhedsbureauet Reuters. Loven, som ikke nævner nogen virksomheder ved navn, er af politikerne blevet omtalt som »Huawei-loven« med henvisning til den kinesiske mobilgigant Huawei, der er verdens største leverandør af netværksudstyr og desuden verdens næststørste smartphoneproducent.