Britisk regering vinder afstemning efter internt oprør mod Huawei
38 konservative parlamentarikeres krav om at få den kinesiske mobilgigant forbudt fra udgangen af 2022 blev nedstemt.

38 konservative parlamentarikeres krav om at få den kinesiske mobilgigant forbudt fra udgangen af 2022 blev nedstemt.

Et internt oprør i det regerende, konservative parti i Storbritannien for at få forbudt brugen af teleudstyr fra den kinesiske gigant Huawei i de nye 5G-mobilnet er blevet stemt ned.
38 konservative parlamentsmedlemmer gik imod deres egen regering ved at fremsætte et lovforslag, der skulle have sat en stopper for Huawei-udstyr i britiske telenet fra 31. december 2022. Det blev dog nedstemt med stort flertal i det britiske parlament.