Erhvervslivets grønne håndsrækning giver klimaordførere smil på læben: »Man kan ikke længere tage erhvervslivet som gidsler«

Venstres Tommy Ahlers og Radikale Venstres Ruben Kidde er fuld af roser til erhvervslivet, efter Dansk Erhverv har præsenteret et forslag til en grøn skattereform, der blandt andet inkluderer klimaafgifter.

Tommy Ahlers, Venstres klimaordfører, sætter stor pris på, at Dansk Erhverv stempler ind i debatten om klimaafgifter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansk Erhvervs omfattende forslag til en grøn skattereform, der blandt andet indeholder klimaafgifter og en sænkelse af selskabsskatten, vækker glæde flere steder på Christiansborgs gange.

Således lovpriser både Tommy Ahlers og Ruben Kidde, som er klimaordførere for henholdsvis Venstre og Radikale Venstre, erhvervslivet, der over en bred kam giver grønt lys til klimaafgifter for første gang.

»Helt overordnet ønsker vi en diskussion om, hvordan vi bedst når klimamålet, og derfor er det meget positivt, at en stor erhvervsorganisation gerne vil være med til det. Og nu anerkender de også, at vi skal kigge på afgiftssystemet og en CO2-afgift. Så er der selvfølgelig en masse forbehold, for de er jo heller ikke interesseret i, at man skubber en masse arbejdspladser ud af landet,« siger Tommy Ahlers (V), der dog ikke ønsker at gå konkret ned i forslagets specifikke detaljer.

»Men overordnet set deler vi synspunktet, at der ikke bare skal skrues op for afgifterne, men derimod laves en omlægning, så pengene kommer tilbage på en måde, men om det lige er selskabsskatten, kan jeg ikke sige.«

Musik i afgift

Ruben Kidde fra Radikale kalder forslaget for både »godt« og »modigt«.

»Stor cadeau til Brian Mikkelsen og Dansk Erhverv for så tydeligt at vise, at det etablerede erhvervsliv tager klimakrisen og 70-procentsmålsætningen alvorligt,« siger han.

Også han deler betragtningen om, at »statskassen ikke skal lukrere« på afgiften, men at pengene skal »tilbage til virksomhederne og borgerne«.

»Når erhvervslivet stempler ind på den her måde, så er der endnu større grundlag for at presse på for det her. Man kan ikke længere tage erhvervslivet som gidsel i diskussionen, fordi de nu også selv siger, at det må være forureneren, som betaler,« siger Ruben Kidde.

Tommy Ahlers håber, at regeringen tager varmt imod Dansk Erhvervs »håndsrækning«.

»Når dem, der repræsenterer erhvervslivet, siger, at de også kan se noget musik i den her afgift, så bliver afvisningen af det også mere og mere skinger,« siger han.

Dansk Erhvervs forslag er blevet præsenteret kun få uger efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) talte på Dansk Erhvervs årsmøde. Her sagde hun blandt andet, at klimamålet »kun kan lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret.«

Få dage efter talen gik 69 grønne iværksættere og investorer ud og afviste, at de kunne løse problemet selv. Også de peger på klimaafgifter som nødvendige. Samme konklusion som Klimarådet og Small Great Nation-initiativet mellem rådgivningsvirksomheden Deloitte og tænketanken Kraka er kommet frem til. Dog med forskellige holdninger til, hvor høj afgiften præcis skal være.

En grøn kotelet

Konkret foreslår Dansk Erhverv, der indføres en klimaafgift i 2024, som gradvist opjusteres frem mod 2030 til 1.000 kroner pr. ton. Der skal dog være et bundfradrag for nogle af de særligt udsatte brancher med stor udledning af drivhusgasser.

Til sammenligning har Klimarådet peget på en afgift på 1.500 kroner i 2030, mens Small Great Nation-samarbejdet landede på 1.250 kroner i 2030.

Men en helt afgørende forudsætning for klimaafgiften er ifølge Dansk Erhverv, at selskabsskatten gradvist sænkes tre procentpoint fra 22 procent til 19 procent frem mod 2024.

Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, tidligere overvismand samt forhenværende formand for Klimarådet, roste tirsdag forslaget fra Dansk Erhverv for at indeholde »mange gode elementer«.

Han peger dog på, at 2024 er »lidt sent« at indføre afgiften, selv om han anerkender, at coronakrisen betyder, at det ikke er en god idé at indføre flere afgifter lige nu. Derudover mener han, at 1.000 kroner er »lige i underkanten«. Derudover satte han spørgsmålstegn ved, om det er det rigtige at sænke selskabsskatten.

»Jeg mener, at det er vigtigere at bruge provenuet fra en afgift mere målrettet til at kompensere de energitunge dele af erhvervslivet, der bliver ramt mærkbart,« sagde han.

I den forgangne uge afviste klimaminister Dan Jørgensen (S) igen CO2-afgifter over for Finans. Han lægger ligesom statsministeren vægt på, at det er teknologisk udvikling, der skal bane vejen for, at Danmark når målet om 70 procent reduktion i 2030.

»Vi skal gøre produktionen af koteletten grøn frem for at lægge så store afgifter på koteletten, at hr. og fru Jensen ikke har råd til at købe den,« sagde han.