Erhvervslivet foreslår omfattende grøn skattereform: Indfør klimaafgifter fra 2024

Dansk Erhverv melder sig nu ind i debatten om klimaafgifter med et omfattende forslag til en grøn skattereform. Adm. direktør Brian Mikkelsen giver grønt lys til klimaafgifter fra 2024, men kræver en række indrømmelser på bl.a. selskabsskatten. Topøkonom roser forslaget, men vurderer, at der skal mere til for at nå klimamålet.

Dansk Erhverv med Brian Mikkelsen i spidsen står bag et nyt forslag til en grøn skattereform, som med egne ord både skal sikre, at Danmark når klimamålet i 2030, men samtidig bevare konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Store dele af erhvervslivet melder sig nu under fanerne, der peger på CO2-afgift som afgørende for Danmarks chancer for at nå klimamålet i 2030.

Således kommer Dansk Erhverv nu med et omfattende forslag til en grøn skattereform, der ifølge adm. direktør Brian Mikkelsen både skal bane vej for den grønne omstilling og samtidig sikre den danske konkurrenceevne.

Hovedingredienserne i opskriften fra Dansk Erhverv er klimaafgifter fra 2024, mens bl.a. selskabsskatten løbende skal sænkes fra de nuværende 22 pct. til 19 pct, hvis det står til erhvervsorganisationen.

»Vi har en reel bekymring for, at man bare med hovedet under armen vil opfylde 70-procentmålet i 2030. Vi er nødt til at gøre det på en realistisk måde, og derfor foreslår vi en grøn afgift. Men ikke uden kompensation andre steder, for man er nødt til at sørge for, at erhvervslivet er rustet til afgifterne samtidig med, at man skaber incitament til at gå i gang med den grønne omstilling,« siger Brian Mikkelsen.

Forslaget kommer et par uger efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) talte på Dansk Erhvervs årsmøde. Her sagde hun bl.a., at klimamålet »kun kan lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os. Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter. Og det er ikke svaret.«

Få dage efter talen gik 69 grønne iværksættere og investorer ud og afviste, at de kunne løse problemet selv. Også de peger på klimaafgifter som nødvendige.

Forureneren betaler

Konkret foreslår Dansk Erhverv, der indføres en klimafgift i 2024, som gradvist opjusteres frem mod 2030 til 1.000 kr. pr. ton. Der skal dog være et bundfradrag for nogle af de særligt udsatte brancher med stor udledning af drivhusgasser.

Omvendt vil Dansk Erhverv halvere energiafgifterne og nedsætte elafgiften for husholdninger med ti øre pr. kWh.

Og som helt afgørende forudsætning for klimaafgiften skal selskabsskatten gravist sænkes tre procentpoint fra 22 pct. til 19 pct. frem mod 2024.

Diskussionen om selskabsskatten er aktuel, efter at et folketingssvar fra skatteminister Morten Bødskov (S) tidligere på måneden viste, at en sænkelse til netop 19 pct. vil give danskerne flere penge på lommen.

»Det er en afgørende forudsætning, for ellers mister vi både konkurrenceevne og arbejdspladser i Danmark. Det giver et økonomisk fundament, så virksomhederne er rustet til at gå i gang med den grønne omstilling,« siger Brian Mikkelsen.

Tilbage i maj afviste klimaminister Dan Jørgensen (S) over for Børsen klimaafgifterne, som både regeringens støttepartier og Klimarådet er fortaler for. Dan Jørgensens begrundelse var blandt andet, at coronakrisen har betydet, det ikke er den rette tid til flere afgifter. Men ifølge Brian Mikkelsen tager Dansk Erhvervs udspil højde for netop dette ved først at indføre afgifterne fra 2024.

Men så er der kun seks år tilbage til at nå klimamålet. Er der ikke en risiko for, at det er for kort tid, når man venter?

»Jeg er ikke bekymret for det, fordi incitamentet til at investere i danske virksomheders grønne teknologi også stiger fra andre lande, og det vil give nogle innovative spring, som virkelig vil løfte det her,« siger Brian Mikkelsen.

Smører tyndt ud

Peter Birch Sørensen, der er professor i økonomi ved Københavns Universitet, tidligere overvismand samt forhenværende formand for Klimarådet, har set forslaget fra Dansk Erhverv, som han mener indeholder »mange gode elementer«.

»De har tænkt en del ting igennem, og det vil jeg gerne rose for, og det er positivt, at en stor erhvervsorganisation anerkender, at vi skal have en klimaafgift i spil,« siger Peter Birch Sørensen.

Han har selv været med i Small Great Nation-initiativet mellem rådgivningsvirksomheden Deloitte og tænketanken Kraka, som foreslog en afgift på 1.250 kroner pr. ton CO2 i 2030, mens Klimarådet har foreslået 1.500 kroner.

»At ende på 1.000 kroner i 2030, som Dansk Erhverv foreslår, er nok lige i underkanten, selv om det selvfølgelig er markant højere end i dag. Men vi skal stile efter et endnu højere niveau, ellers skal vi lave en masse andre ting, der koster penge,« siger han og tilføjer om Dansk Erhvervs forslag til at indlede afgiften i 2024:

»Det er klart, at det lige nu ikke er en god idé at smække en høj afgift på, men 2024 er lidt sent. Man kunne starte blødt op i 2022 med et lavt afgiftsniveau – også for at skabe troværdighed om, at man ikke bare udskyder den sure del.«

Samtidig erklærer Peter Birch Sørensen sig kritisk over for det centrale punkt om, at selskabsskatten skal sænkes.

»Der vil være en masse virksomheder, der får en betydeligt større lettelse end den byrde, afgifterne udgør for dem, så proveuet bliver smurt lidt tyndt ud. Jeg mener, at det er vigtigere at bruge provenuet fra en afgift mere målrettet til at kompensere de energitunge dele af erhvervslivet, der bliver ramt mærkbart,« siger han.

Omvendt mener han, at det er en god idé at reducere elafgiften, fordi det også sikrer den sociale profil, da elafgiften vejer tungere i budgettet hos lavindkomstfamilier. Han peger dog på, at der kan være endnu større behov for at kompensere husholdningerne.