Skattelettelser figurerer sjældent øverst på Socialdemokratiets ønskeliste. Slet ikke forud for et folketingsvalg.
Som oftest er det de borgerlige partier, der taler positivt om skattelettelsers afledte effekt. Men efter at Skatteministeriet har fået Finansministeriet til at gribe lommeregneren, lyder konklusionen tydeligt, at en lavere selskabsskat vil føre til flere penge i lønposen for befolkningen over en bred kam.
Det står klart i et svar, som skatteminister Morten Bødskov (S) har givet Det Konservative Folkepartis Mona Juul.
Spørgsmålet lyder »kan ministeren i figurform oplyse, hvordan en nedsættelse af selskabsskatten fra 22 til 19 procent vil påvirke henholdsvis den disponible indkomst i hver indkomstdecil i procent og Gini-koefficienten?«.
Gini-koefficienten er et mål for ulighed – ofte ulighed i indkomst eller formue i en befolkning.
Har svært ved at forstå argumentet imod
Ifølge Morten Bødskov og ministeriets beregninger vil en sænkelse af selskabsskatten fra 22 til 19 procent ikke bare betyde flere penge i lommerne på danskerne – det vil heller ikke betyde stigende ulighed.
Derfor kunne man som fortaler for en selskabsskattelettelse ånde lettet op og regne med, at det også bliver til virkelighed. Det er Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank Cepos, dog ikke helt sikker på.
»Sådan burde det være. Det er et af de få policyforslag, der løfter beskæftigelsen og velstanden for alle i samfundet, samtidig med at uligheden ikke stiger. Det burde være et forslag, som stort set alle politikere kan enes om,« siger han:
»Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor politikere skulle være imod. Jeg synes også, at man skal bide mærke i, at Finansministeriet har beregnet, at hvis man reducerer selskabsskatten med tre point, så øges BNP med ni milliarder kroner. Det er et markant løft.«
Skatteministeren skriver, at en skattelettelse for selskaber forventes at øge investeringsniveauet og dermed produktiviteten i private virksomheder.
»En højere produktivitet vil på sigt afspejle sig i højere lønninger, hvilket har en afsmittende virkning på lønningerne i den offentlige sektor samt på reguleringen af de statsregulerede overførsler,« skriver Morten Bødskov.
Det vil ifølge ministeren føre til en stigning i indkomstniveauet generelt på ca. 0,6 procent, hvis man antager, at indkomstforskellene er uændrede.
Konkret betyder det, at befolkningen generelt får en årlig lønstigning på 1.300 kroner.
Cepos: Råderummet kan finansiere det
Mads Lundby Hansen mener, at regeringen burde sætte skub i arbejdet for at få skattelettelsen igennem, og han foreslår, at den finansieres af råderummet.
Mette Frederiksen og regeringen har fået på puklen for at bruge massivt af råderummet – er det fornuftige økonomiske valg i det lys stadig at finansiere en skattelettelse?
»Ja. Mette Frederiksen fik overdraget et meget stort råderum fra Lars Løkke på ca. 29 milliarder kroner frem til 2025. Hun har brugt en meget stor del af det nu – og på alle mulige tiltag, der ikke øger væksten i samfundet. Derfor vil det være på sin plads, hvis man nu gennemfører nogle tiltag, der vil sætte gang i investeringerne og væksten,« siger han.
Der er jo også kommet en coronakrise ud af det blå, som er en ubekendt, der er svær at regne ind i diverse budgetter. Er det mest fornuftige ikke at vente lidt med skattelettelser?
»Nej, jeg mener, at der for det første er penge til det, for regeringen opererer selv med et tilbageværende råderum på cirka 6,5 milliarder frem mod 2025, og der mener jeg, at det er på sin plads at sænke selskabsskatten,« siger Mads Lundby Hansen.
Et løft i top og bund
Skatteministeriet deler i beregningerne befolkningen op i indkomstdeciler, dvs. ti lige store grupper, hvor gruppen, der tjener mindst, er indkomstdecil 1, og de, der tjener mest, er indkomstdecil 10.
Indkomstgruppen, der tjener mindst, vil få 500 kroner ekstra årligt med skattelettelsen, mens den højeste indkomstdecil vil få 2.900 kroner ekstra i lønposen. For både top og bund er det et løft på 0,6 procent.
Mads Lundby Hansen, når det kun drejer sig om 500 kroner til 3.000 kroner, hvorfor er det så vigtigt?
»Fordi det er et løft i velstanden på 0,6 pct. for os alle. Den gevinst skal vi da tage hjem. Og vi skal sigte efter at være blandt de mest velstående lande i verden. Det er ikke kun ét år – det er varigt, at man giver et løft. Derfor synes jeg, at man skal gennemføre forslaget,« siger han.
Det har ikke været muligt for Berlingske at få et svar fra skatteminister Morten Bødskov.
