Et flertal i Folketinget har en ambition om at indføre en ensartet CO2-afgift over tid, men det skridt er partierne bag en ny politisk aftale ikke klar til at tage endnu.
Det står klart, efter at regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti er blevet enige om at gennemføre en grøn skattereform i to faser.
»Vi vil skabe tusindvis af arbejdspladser og forandre dansk erhvervsliv i en grøn retning for altid,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag eftermiddag på et pressemøde.
I første fase forhøjes energiafgiften på fossile brændsler for erhverv – som en forløber til CO2-afgiften – med seks kroner pr. kilojoule. Det sker i praksis fra 2023 til 2025. Først i 2025 vil afgiftsforhøjelsen gælde for landbrug og gartneri, da disse to brancher er energiintensive og særlig konkurrenceudsatte. Dette forventes at medføre reduktioner i de klimabelastende udledninger på cirka 0,5 million ton CO2 frem mod 2025.
Anden fase, der løber fra 2023 og frem, skal fastlægge rammerne for en ensartet CO2-afgift. Ambitionen er en ensartet CO2-afgift i 2030, der reelt kan erstatte de planlagte stigninger i energiafgifterne, som indføres i første fase. Senest ved udgangen af januar 2021 vil regeringen og aftalepartierne nedsætte en ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2-regulering i anden fase.
»Som vi har bekræftet hinanden i, er dansk økonomi udfordret, og derfor er det vigtigt, at den grønne omstilling går hånd i hånd med styrkelse af virksomhedernes konkurrenceevne, at vi sikrer flere arbejdspladser og et Danmark, der fortsat hænger sammen,« lød det tirsdag eftermiddag fra skatteminister Morten Bødskov (S).
DI: Der udestår et vigtigt arbejde
Ifølge Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri (DI), åbner tirsdagens aftale for, at der kan lande en god model i fremtiden.
»Men der udestår et vigtigt arbejde, før partierne er i mål med den rigtige model, som på bedst mulig vis indfrier vores fælles høje ambitioner for klimaet, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det er værd at bemærke, at støttepartiet Enhedslisten ikke er med i aftalen efter mandagens forhandlinger.
Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, kalder aftalen for »et kæmpe klimasvigt«.
DIs Lars Sandahl Sørensen fremhæver, at partierne har bygget ind i aftalen, at den aftalte stigning i energiafgiften kan erstattes af en ensartet CO2-afgift.
»Vi har kæmpet – og kæmper – imod en forhøjelse af energiafgiften, fordi det ganske enkelt ikke er den rigtige vej at gå. Hvis Danmark bare hæver energiafgiften, vil en stor del af regningen umiddelbart ende hos en mindre gruppe virksomheder og arbejdspladser, der er i hård konkurrence med udlandet, og som allerede betaler en høj og stigende pris for deres CO2-udledning via EUs kvotesystem. Heldigvis åbner aftalen klart for, at det ikke bliver til virkelighed, så det håber og forventer vi også, at Folketinget leverer på,« siger han.
Ros fra erhvervslivet
I Dansk Erhverv hilser man aftalen stort velkommen.
»Det er grundlæggende en god en af slagsen, og den er dybt nødvendig, hvis vi skal sikre en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent frem mod 2030. Først og fremmest så viser aftalen vejen til en afgift på CO2, hvilket er klogt, fordi vi beskatter det, vi vil have mindre af. Men en CO2-afgift kan selvfølgelig ikke stå alene, og derfor indføres der en række fradrag og kompensationsordninger for erhvervslivet,« siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.
Aalborg Portland er den danske virksomhed, der udleder mest CO2. Her er der ros til regeringen og aftalepartierne tirsdag.
»Vi vil gerne rose regeringen og aftaleparterne for en aftale, der er en klar forbedring i forhold til det oprindelige udspil med en afgift på procesenergi, som ville have bremset den grønne omstilling for os og den øvrige energiintensive industri. Nu skal der arbejdes i en ekspertgruppe, så der kommer en CO2-afgift på brændsler i stedet for,« siger bæredygtighedsdirektør Thomas Uhd fra Aalborg Portland.
Derudover er det afgørende for dansk industris konkurrenceevne, at politikerne kun indfører en dansk CO2-afgift med særlige hensyn til risikoen for CO2-lækage og udviklingen inden for EUs kvotesystem, som vil blive markant ændret de kommende år, mener Thomas Uhd.
Samlet kan erhvervslivet se frem til lempelser for knap seks milliarder kroner i perioden 2021-2025.
