Skal Danmark opfylde Klimaloven og have nedbragt sin CO2-udledning med 70 procent i 2030, er en høj og ensartet CO2-afgift,  der kort sagt går ud på, at forureneren betaler, den billigste og mest effektive vej.

Sådan har det i lang tid lydt fra flere og flere, heriblandt regeringens støttepartier, Klimarådet, Cepos, Kraka, Danmarks Naturfredningsforening, SMVdanmark, Concito og Dansk Erhverv.