Erhvervslivet kritiserer centralt punkt i ny epidemilov: »Det virker helt absurd«

Virksomheder har gennem coronakrisen rettet skarp kritik mod hjælpepakkerne, som er blevet kritiseret for at være utilstrækkelige og komme på bagkant. Nu ser det ud til, at virksomhederne også i hele 2021 må nøjes med det nuværende system, idet en arbejdsgruppe har fået hele næste år til at udarbejde nye principper for kompensation.

Et bredt politisk flertal i Folketinget har vedtaget en aftale om en ny epidemilov. Her sundhedsminister Magnus Heunicke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det virker næsten »komisk«, at en arbejdsgruppe skal bruge et helt år på at udarbejde en ny kompensationsordning til erhvervslivet.

Sådan lyder kritikken fra erhvervsorganisationen Dansk Industri, der gerne havde set, at politikerne på Christiansborg kunne finde en erstatning til det nuværende kompensationssystem hurtigere.

Det nuværende system har ikke været tilstrækkeligt, mener Dansk Industri, som havde håbet, at politikerne ville genindføre bestemmelsen om erstatning i den gamle epidemilov.

»Det virker absurd at bruge så lang tid på noget, man burde kunne blive enige om på et møde eller to,« siger underdirektør i Dansk Industri, Kim Haggren, som mener, at man har valgt denne løsning, fordi man ikke kan overskue konsekvenserne:

»Man er nervøs for, at der vil komme for mange erstatningskrav mod staten, hvis man gik tilbage til den gamle lov med det samme.«

Inden en ny epidemilov i marts blev vedtaget, havde virksomhederne krav på erstatning, såfremt foranstaltninger måtte medføre et økonomisk tab. Den ret, som stod i lovens paragraf 27, blev imidlertid skrevet ud af den nye epidemilov.

»Helt absurd«

Meldingen fra erhvervsorganisationen kommer, efter at regeringen med et bredt flertal i Folketinget netop har indgået en aftale om en ny epidemilov. Loven erstatter den gældende epidemilov, som udløber i marts 2021, og som har modtaget skarp kritik for at savne demokratisk forankring.

Den nye aftale rummer blandt andet en ambition om at etablere en ny kompensationsordning, der skal være baseret på en række overordnede principper. Dette arbejde skal en ekspertgruppe stå i spidsen for, men ifølge aftaleteksten bliver det først ved udgangen af 2021, at gruppens anbefalinger skal ligge klar til politikerne.

Siden coronakrisen for alvor brød ud, har virksomhederne gennem hjælpepakker modtaget økonomisk kompensation for statslige restriktioner.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er hjælpepakkerne dog blevet kritiseret for ikke at dække virksomhedernes tab tilstrækkeligt. Dels er hjælpepakkerne ofte kommet på bagkant, hvilket har efterladt virksomhederne i en usikker økonomisk situation.

Derudover baserer hjælpepakkerne sig på politiske forhandlinger. Det betyder, at det i sidste ende er op til politikerne, om virksomhederne skal have kompensation for tab.

Dette har medført kritik fra flere juraprofessorer, herunder Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet. Han mener, at virksomhedernes økonomiske sikkerhed alene har været overladt til »politikernes nåde« og »forgodtbefindende«.

»Hvis man havde videreført det gamle system og tilpasset det til covid-19-situationen, kunne virksomhederne kræve erstatning uafhængigt af, hvad politikerne ønskede at prioritere. Så ville erstatning blive udmålt efter faste kriterier, og det ville skabe retssikkerhed. I modsætning til det, der er tilfældet nu,« sagde professoren til Berlingske.

Et parti er ikke med

Aftalen om den nye epidemilov er indgået af et bredt politisk flertal, mens Nye Borgerlige måtte trække sig – netop på baggrund af spørgsmålet om kompensation.

»Erhvervslivets rettigheder er fuldstændig fraværende i den her aftale. Det bliver skudt til hjørne gennem en arbejdsgruppe, og endnu en gang aner virksomhederne ikke, hvad de har at gøre godt med,« siger partiets erhvervsordfører, Lars Boje Mathiesen.

Flere eksperter peger på, at det er en meget kompleks opgave at udarbejde et nyt kompensationssystem. Anerkender du, at opgaven ikke kan løses med et snuptag?

»Absolut. Men regeringen burde selvfølgelig have påbegyndt arbejdet tidligere. Vi kan selvfølgelig ikke sætte vores underskrift på en aftale, hvor erhvervslivet mister alle rettigheder til erstatning,« siger Lars Boje Mathiesen.