Elon Musk strammer skruen: Ikkebetalende Twitter-brugere udelukkes fra afstemninger

15. april bliver skæringsdatoen, hvor kun betalende brugeres opslag anbefales over for andre Twitter-brugere.

Twitter-ejer Elon Musk har det blå hak eller flueben på sin konto. Dermed vil hans opslag være blandt dem, der anbefales til andre Twitter-brugere efter 15. april, når det sociale medie nu vil forsøge at få flere penge i kassen. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Elon Musk strammer skruen over for Twitter-brugerne i forsøget på at få flere til at betale for at være med på det sociale medie.

Fra 15. april vil kun de, der betaler et såkaldt Twitter Blue-abonnement for at få det blå hak eller flueben og dermed bekræfte deres identitet, få opslag anbefalet over for andre Twitter-brugere, og det vil også kun være dem, der kan deltage i afstemninger.