Facebook arbejder på konkurrent til Twitter

Kaosset omkring Twitter tænkes udnyttet til at åbne en konkurrent, der skal bygges op på samme måde som en anden, succesrig Twitter-konkurrent.

Facebook-koncernen arbejder på en konkurrent til Twitter. Nicolas Asfouri og Lionel Bonaventure/AFP/RItzau Scanpix

Den børsnoterede Facebook-koncern arbejder på muligheden for at lancere et nyt socialt medie, som skal være en konkurrent til Twitter.

Tanken er at bygge den op på samme decentrale måde som det tyske Mastodon, der er en Twitter-lignende tjeneste, som blev lanceret i 2016 som et netværk af uafhængige servere uden nogen fælles ejer. Mastodon har vundet mange brugere, siden Twitter i slutningen af oktober 2022 blev overtaget af multimilliardæren Elon Musk, som sammen med medinvestorer købte Twitter for 332 milliarder kroner og udløste et kaos.