Elektroniksalg giver underskud

Vild priskrig i Sverige er ren underskudsforretning, mener branchekendere.

Priskrigen mellem Elgiganten og Media Markt i Sverige er nu så hård, at der direkte tabes penge, hver gang kunderne køber noget. Foto: Bax Lindhardt, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kampen om elektronikkunderne er nu så heftig, at det direkte giver underskud.

Hjemmeelektronikgiganterne Elgiganten og Media Markt kæmper nemlig så vildt i Sverige, at selskabernes marginaler ifølge branchekendere er gået i minus. Erhvervsavisen Dagens Industri skriver, at i alle tilfælde Media Markt på visse produkter direkte taber penge, hver gang kunderne køber ind.

Ingen kommentarer

Sverigeschef for Media Markt, Christian Schrache, nøjes med at sige, at »der går mange rygter«, og at »vi har taget store markedsandele«.

Administrerende direktør for Elgiganten Sverige, Anders Nilsen, vil heller ikke diskutere spørgsmålet nærmere.

»Uanset konkurrencen er der stadig flest, som vælger at handle hos os,« siger han.

Tilbagegang i salget på 5,1 procent

Tal fra Handelns Utredningsinstitut viser, at branchen i august solgte for 5,1 procent mindre end sidste år. Også den sammenlagte nedgang for i år er på 5,1 procent.

Media Markt, som er tysk, kom til Sverige i 2006 med det erklærede mål at opnå den største omsætning. I dag er der 16 varehuse, mens Elgiganten har 44.