Eksperter sår tvivl om prisen på Mols-Linien

Minoritetsaktionærerne i Mols-Linien kan være blevet snydt, da færgerederiet tilbage i 2016 blev afnoteret. En domstolsafgørelse kan være vejen for at få afklaret de danske regler.

Mols-Linien driver bl.a. færgefart på Kattegat mellem Sjælland og Jylland. Her ses den nyeste færge, »Express 4«, på vej ind i Odden Færgehavn i maj måned. Henning Bagger

Aktierne i Mols-Linien blev muligvis prissat forkert, da rederiet i 2016 blev købt af børsen. To fremtrædende danske professorer siger nu, at der kan være et problem ved afnoteringen, fordi minoritetsaktionærerne har fået en »pseudomarkedspris«, der ikke afspejlede de reelle værdier i selskabet.

For nylig er sagen kommet op igen, fordi en skønsrapport til en vis grad gav mindretalsaktionærerne ret i, at de ikke fik det ud, som de skulle.