Ekspert om tomme butikker: Salgsglæde er blevet en mangelvare

Der er flere tommer butikker i København lige nu, end der har været de seneste 17 år. Detailekspert Bruno Christensen peger på, at salgsglæden er blevet en mangelvare i takt med, at flere butikker er en del af større kæder og ejet af kapitalfonde.

Nye taler viser, at København i dag har flere tomme butikslokaler, end det har været tilfældet de seneste 17 år. Detailekspert mener, at butikkerne skal fokusere mere på salgsglæde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold

Der er i dag flere tomme butikslokaler i København, end det har været tilfældet de seneste 17 år.

Bruno Christensen, der er mangeårig detailekspert, mener, at »salgsglæde« kan blive afgørende butikkernes indtjening og dermed overlevelse.

»Jeg mener, at der skal mere fokus på salgsglæde. Det er en mangelvare, fordi det i takt med, at ejerskabsformen er ændret fra ofte privatejede butikker til, at butikkerne er en del af en større kæde eller kapitalfond, har medført, at de, der står i butikken, har mindre indflydelse på produkterne og priserne. Det kan påvirke motivationen, og det, mener jeg, skal genskabes,« siger Bruno Christensen og tilføjer:

»Vi bliver som kunder påvirket af, at der er glade og kompetente medarbejdere i butikken, hvilket øger glæden ved at komme der, og det er nøglen til de fysiske butikker på Strøget – de skal være mere end bare et udleveringssted.«

I 17 år har erhvervsportalen Ejendomstorvet kortlagt, hvor mange erhvervslokaler, som er udbudt, og dermed også givet et overblik over, hvor mange butiks- og kontorlokaler der står tomme.

Den seneste opgørelse, der er talt op i april, viser, at København nu har det højeste antal tomme butikker i alle de 17 år, Ejendomstorvet har foretaget opgørelsen.

Centralisering

I alt er seks procent af det samlede butiksareal i København ledigt. Samtidig er lejeprisen pr. kvadratmeter faldet drastisk de seneste to år, og flere peger på, at nye vinde blæser over detailbranchen.

Bruno Christensen understreger, at der også var tomme butikker på Strøget før coronakrisen, og han kalder det en »almindelig udvikling i samfundet og nethandlen«. Alligevel kan coronakrisen være med til at sætte fart på den udvikling, vurderer han.

Han peger på, at en stor del af køberne, der træder ind i en butik, endnu ikke har besluttet, hvad de vil have. Derfor er netop sælgerperspektivet vigtigt.

»Hovedparten af danske kædebutikker har digitalisering og centralisering som de væsentligste nøgleområder i et centralstyret setup, der ikke levner de lokale butikschefer mulighed for at udvise et selvstændigt initiativ.«