København har det største antal tomme butikker i 17 år: »Jeg vil gerne love, at butikkerne ikke forsvinder«

Der er blevet kortere og kortere mellem de tomme butikslokaler i København de sidste par årtier. Samtidig er priserne på vej ned, og detailbranchen står midt i en omvæltning, der har taget fart under coronakrisen. Alligevel er flere erhvervsmæglere optimistiske for fremtiden.

Tomme butikker på Nørrebrogade i København. Hovedstaden har nu den højeste andel af tomme butikker i 17 år. Mathias Svold

Når man krydser Dronning Louises Bro mod Nørrebro og tager de første skridt op ad fortovet, bemærker man hurtigt de tomme vinduer, der kun danner ramme for et par skilte.

»Erhverv til leje«, står der eksempelvis på et af skiltene.