Ekspert: Intet teleselskab har nogensinde tabt så mange kunder på så kort tid
TDC har i årets første tre måneder fået så mange opsigelser af TV og medfølgende bredbånd, at der vil skulle bruges fire dage på afskedskoncerter i Royal Arena.

TDC har i årets første tre måneder fået så mange opsigelser af TV og medfølgende bredbånd, at der vil skulle bruges fire dage på afskedskoncerter i Royal Arena.

»TDCs tab af kunder er helt vildt – det er danmarkshistorie. Intet teleselskab har nogensinde tabt så mange kunder på så kort tid i dansk telehistorie. Og det bliver værre endnu.«
Teleanalytiker John Strand, som er direktør i Strand Consult, der rådgiver telebranchen verden over, er rystet over, hvor mange kunder Danmarks største telekoncern, TDC, har tabt i første kvartal.