Ekspert: Derfor kan ansat i lufthavn ikke tvinges til at skifte fagforening

Medarbejdere må i dag frit vælge fagforening, og derfor må 3Fere ikke true en medarbejder i lufthavnen og kræve, at han skal melde sig ind 3F.

 

Når to 3Fere vil have en ansat i lufthavnen til at skifte fagforening, er det imod en række grundlæggende principper. Medarbejdere har nemlig i dag mulighed for frit at vælge, hvilken fagforening som de ønsker at være medlem af.

»Vi har foreningsfrihedsloven, som helt tydeligt siger, at man selv må vælge, om man vil være medlem af en fagforening eller ej. Man har lov at vælge den fra, og man har også lov at vælge en anden end den, som har overenskomsten, hvor man arbejder,« siger Natalie Videbæk Munkholm, der er lektor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

Tidligere havde virksomhederne eksklusivaftaler med fagforeninger, og der kunne det være en betingelse for at få job, at medarbejderne meldte sig ind i en bestemt fagforening.

»I 2006 afgjorde Menneskerettighedsdomstolen, at det var en krænkelse af retten til frit at vælge fagforening og til at vælge helt at stå uden for en fagforening. I dag må man ikke på nogen måde knytte kravet om at være medlem af en bestemt fagforening sammen med muligheden for at få eller beholde et job,« siger Natalie Videbæk Munkholm.

En af udfordringerne er, at medarbejdere, der ikke er medlem af en fagforening, har de samme goder som dem, der betaler deres kontingent til en fagforening.

»De fleste overenskomster giver alle medarbejdere på arbejdspladsen ret til at nyde godt af de goder, der er forhandlet på plads i overenskomsten. Derfor har fagforeningerne naturligvis en stor interesse i, at alle melder sig ind og viser deres støtte gennem et medlemskab,« siger Natalie Videbæk Munkholm.

En lydoptagelse – som Berlingske er kommet i besiddelse af – viser, hvordan en medarbejder i Københavns Lufthavn i sommer blev kraftigt truet, fordi han ikke ville melde sig ind i 3F. I stedet vil han være medlem af ingeniørernes fagforening, IDA, fordi han er uddannet ingeniør.

Den mest kendte tilsvarende sagen var den, der opstod om den københavnske brandmand Max Blicher Hansen tilbage i 1984. Her meldte han sig ud af brandfolkenes organisation, det daværende Kommunalt Arbejdsforbund. Blicher Hansen var medlem af Det Konservative Folkeparti, og det var angiveligt hans primære grund til ikke at være medlem af forbundet, der donerede penge til Socialdemokratiet.

Blicher Hansen-sagen, som den kom til at hedde, fik brandmændene til at nedlægge arbejdet. Siden begyndte en omfattende retssag, og sagen førte til en stor offentlig debat. Efter 13 års forhandling fyrede Københavns Kommune Max Blicher Hansen. Men det viste sig siden at være i strid med forvaltningsloven, og afskedigelsen blev erklæret ugyldig.

Tip os: Har du oplevet fagforeningspres? Skriv eller ring til journalist Lasse Friis på 25 45 46 92 eller lafr@berlingske.dk.