Flere hundredtusinder kunder i den sjællandske energikoncern Andel får den kommende tid et lille plaster på såret for de abnormt høje energiregninger, som forbrugerne på tværs af hele Europa blev ramt af 2022 efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det oplyser Andel, der har gjort status over sidste år, hvor overskuddet i den mangefacetterede energikoncern endte på fire milliarder kroner.
Vel at mærke efter at have nedskrevet værdien af selskabets store aktiepost i C25-kæmpen Ørsted – hvis aktiekurs faldt godt en femtedel gennem 2022 – med 4,3 milliarder kroner.
Ses der bort fra denne kursregulering, kom Andel ud af sidste år med et overskud på 8,3 milliarder kroner – 28 gange mere end det sammenlignelige resultat fra året inden.
»Vores andelshavere skal have del i Andels overskud. Vi planlægger ekstraordinært at tilbagebetale en milliard kroner allerede i år. Vores ambition er at udbetale 850 millioner i udbytte til vores andelshavere, hvilket vi lige nu arbejder på en model for, og så afsætter vi 150 millioner, der skal gå til vækst og udvikling i Region Sjælland,« lyder det i en pressemeddelelse fra Andel-bestyrelsesformand Jens Stenbæk.
Bag milliardoverskuddet i Andel gemmer sig et stærkt bevis på, at energikrisen i 2022 endte som et skinnende eldorado for selskaber specialiseret i at handle med el og gas på tværs af landegrænser.
Milliardoverskuddet i Andel trækkes nemlig i alt væsentlighed af, at koncernen ejer 64 procent af Energi Danmark, der kom ud af 2022 med et overskud på godt 8,8 milliarder kroner – over 50 gange mere end energihandlerens hidtidige rekord.
400.000 andelshavere
Det er dog langtfra alle Andels kunder, som får glæde af de 850 millioner kroner, man planlægger at udbetale i udbytte.
De tilfalder udelukkende koncernens 400.000 andelshavere i form af private husstande og virksomheder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne i netselskabet Cerius’ forsyningsområde.
Hører du derimod til netselskabet Radius med cirka 19.000 kilometer elnet og en million kunder i københavnsområdet, som Andel i september 2019 aftalte at købe af Ørsted for 21,3 milliarder kroner, er der ingen penge i udsigt.
Og det taler ind i en problemstilling, som står i stampe på fjerde år.
Inden Andel i september 2019 indgik aftalen med Ørsted om at købe Radius, havde der udspillet sig et betændt drama, hvor et politisk flertal i 11. time havde stoppet en igangværende salgsproces af Radius, da flertallet ville sikre, at kritisk dansk infrastruktur fremover enten skal være forbrugerejet eller på mindst 50 procent offentlige hænder.
Ideen med at lade forbrugerejede Andel købe det københavnske elnet var således, at Radius' omtrent en million forbrugere skulle komme til at eje deres eget selskab.
Det gør de bare ikke.
Da Andel indtil videre blot har indlemmet Radius som et datterselskab, har Radius' mange forbrugere siden købet bare været ejet af Andels eksisterende 400.000 andelshavere i stedet for af Ørsted.
I efteråret 2021 lød det fra Andel-topchef Jesper Hjulmand, at man to år efter aftalen om at købe Radius endnu ikke havde nogen løsning, skitse eller tidslinje for at få Radius' forbrugere ind i ejerkredsen.
»Et eller andet sted derude ligger en løsning for os, men vi har haft fuld fokus på integrationen, og den skal lykkes. Og så er vi i gang med at drøfte fremtidig værdiskabelse i den nye koncern med vores repræsentantskab. Når vi har gjort det, skal vi sikkert i gang med en demokratisk proces, som skal diskuteres i repræsentantskabet,« sagde topchefen.
Stadig ingen plan
I dag, tre et halvt år efter aftalen, er der fortsat hverken nogen løsning, skitse eller tidsplan lagt ud for, hvordan Radius' kunder rent faktisk kommer til at blive ejere af selskabet.
Og derfor får de altså heller ikke del i de 850 millioner kroner, som Andel efter de vilde resultater i 2022 vil udbetale til andelshaverne.
»Alle vores kunder får glæde af de store investeringer, vi laver i produktion af grøn strøm, som på sigt vil få priserne for alle til at falde. I forhold til den specifikke situation med udbytte, du nævner, går det til de andelshavere, der findes i virksomheden, ja,« siger Andel-topchef Jesper Hjulmand fredag og fortsætter:
»Vi er bekendt med problemstillingen, og jeg tror, der ligger en løsning derude. I sidste ende er det repræsentantskabet, som skal beslutte det. Vi arbejder med det.«
At du tror, der ligger en løsning derude, er nærmest 1:1 samme formulering, du brugte i 2021 – nu står vi i en konkret situation, hvor et udbytte kun kommer en lille del af jeres kunder til gode?
»Jeg synes jo, der er noget retningsgivende i at sige, at jeg tror, der ligger en løsning og venter på os derude. Vi fik nøglerne til Radius i september 2020, og så har vi brugt lidt over to år på integrationen. Det projekt blev vi færdige med her til nytår, og nu har vi så intensiveret arbejdet omkring modellen for fremtiden. Jeg har stor respekt for repræsentantskabet, som er dem, der i sidste ende skal beslutte det.«
I har godt 130 personer i repræsentantskabet med Radius repræsenteret ved pladser. Langt størstedelen består altså af repræsentanter for de eksisterende 400.000 andelshavere. Hvorfor skulle de overhovedet have lyst til at lukke en million nye mennesker ind i kredsen og give dem del i eksempelvis de her 850 millioner kroner?
»Vi er et andelsselskab helt ind i kroppen. Der findes flere forskellige modeller, og jeg tror også, der findes en balanceret løsning, som kan tilgodese, at vi stadig har en fællesskabsfølelse omkring det samlede selskab. Vi skal bare derhen, og det er ikke ukompliceret,« siger Jesper Hjulmand.
Da Berlingske i efteråret 2021 beskrev den manglende løsning, vakte det vrede hos SF og Enhedslisten, som begge var med til at beslutte, at kritisk infrastruktur enten skal være forbrugerejet eller på mindst 50 procent offentlige hænder.
»I mine ører lyder det som den vildeste syltekrukke. Jeg synes faktisk, det er voldsomt provokerende, at der ikke er sket noget, og at det ikke er nogen plan for det. Det burde være løst nu,« sagde finansordfører for SF Lisbeth Bech-Nielsen.
»Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at hvis der nu – to år efter – ikke engang ligger en plan for, hvordan man skal få indlemmet Radius-kunderne i ejerkredsen, så synes jeg simpelthen, de (Andel, red.) har snydt i processen,« fortsatte Lisbeth Bech-Nielsen for godt halvandet år siden.
