Efter skandalesager: Danske storbanker forstærker forsvarsmur mod kriminelle

Jyske Bank afviser allerede erhvervskunder uden revisor. Nu overvejer andre storbanker også på forskellig vis at stramme skruen over for deres kunder i kampen mod økonomisk kriminalitet.

En stigning i antallet af trusler fra kriminelle har fået Danske Bank til at styrke sin indsats på hvidvaskområdet, men det betyder ikke, at banken er i mål, forklarer Niels Bang-Hansen, der er Danske Banks chef for erhvervskunder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Hvidvask og svindel med skat og moms.

De danske banker vil for alt i verden undgå at ende i den penible situation, som Danske Bank er havnet i efter skandalen om hvidvask. Derfor arbejder bankerne på at gøre deres mure endnu tykkere, således at antallet af mistænkelige forsøg på økonomisk kriminalitet reduceres markant.

»Vi overvejer lige nu yderligere stramninger af vores procedurer specielt i forhold til de personer, der ikke er kendt af banken i forvejen, når de ønsker at etablere et erhvervskundeforhold til os,« siger Niels Bang-Hansen, chef for danske erhvervskunder i Danske Bank.

»For selv om vi i de seneste år har gjort rigtig meget for at sikre, at vi ikke bliver misbrugt til hvidvask og anden finansiel kriminalitet, så bliver de kriminelle også hele tiden dygtigere,« tilføjer Danske Bank-chefen.

Siden årsskiftet har Jyske Bank afvist at tage nye virksomhedskunder ind, hvis de ikke har en revisor. Graden af revision aftales med kunden, og undtagelse fra kravet om revisor gives kun over for kunder, som banken kender rigtig godt.

Baggrunden for indførelsen af kravet om revisor er en intern opgørelse af underretninger til Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, populært kaldet Bagmandspolitiet, i 2018.

Ud af 625 selskaber, som udførte mistænkelige transaktioner igennem Jyske Bank, som banken underrettede Bagmandspolitiet om, var de 622 selskaber uden revisor.

Flere foretrækker revision

Ifølge Jyske Banks topchef, Anders Dam, er erfaringer år til dato gode. Han fortæller, at banken afviser »rigtigt mange potentielle kunder«, som enten ikke kan eller vil oplyse om, hvem deres revisor er.

»Det eneste, vi fortryder, er, at vi ikke for flere år siden indførte den interne regel. Vi har nok for længe ligget under for det politiske ønske om at fremme iværksætteriet. Det har desværre medført en eksplosion i etableringen af selskaber, som ikke kræver nogen som helst grad af revision. Det er en stærkt medvirkende årsag til alle de mistænkelige transaktioner, som desværre er kørt igennem vores bank,« siger Anders Dam.

I efteråret 2017 foretog politiet en storstilet aktion under kodenavnet »Operation Greed«, der handler om formodet moms- og skattesvig for flere hundrede millioner kroner. Bagmandspolitiet mener, at både Jyske Bank og Nordea er blevet misbrugt af formodede momssvindlere til at hvidvaske store millionbeløb.

»Havde vi haft den interne regel om krav om revisor – selv for CVR-kunder, som kun ønsker en indlånskonto, havde vi næppe været blandt de banker, der var blevet misbrugt i den sag, der nu betegnes som Operation Greed,« siger Anders Dam.

Hverken Nordea eller Danske Bank vil svare klart ja eller klart nej til, om de vil indføre revisionspligt, men:

»Vi foretrækker, at vores erhvervskunder får revideret deres regnskaber, og vi opfordrer dem til at benytte vores tilbud om gratis opkobling til det digitale analyseværktøj CrediWire, der løbende giver både kunden og os overblik over virksomhedens økonomi. CrediWire gør det derfor nemmere for os at komme tæt på kunden og hurtigere hjælpe – både i gode og dårlige tider,« siger Nordeas chef for erhvervskunder, Bjørn Bøje Jensen.

»Vi styrker konstant vores systemer«

Hver gang en virksomhed ønsker at være kunde i Nordea, vurderer banken kundens forretning ud fra bl.a. et risikoperspektiv. Kun hvis kunden efter en individuel vurdering lever op til bankens kriterier, bliver kunden accepteret.

Samtidig overvåger storbanken løbende alle kunder, herunder deres pengeoverførsler, ejerforhold, og hvem de samarbejder med – og forholder sig jævnligt til risikoen ved samtlige kunder.

»Vi styrker og udvikler konstant vores systemer for at sikre, at Nordea ikke bliver brugt som platform for økonomisk kriminalitet,« siger Bjørn Bøje Jensen.

I de senere år er der sket en stor opblomstring af virksomheder, der enten ikke har styr på økonomien, går konkurs eller snyder med moms og skat. Dette har skabt intens debat bl.a. på Christiansborg, hvor et politisk flertal i april satte en stopper for stiftelse af flere iværksætterselskaber, de såkaldte IVSer, fordi de medførte en risiko for svig.

Men ikke alle finder de nuværende regler tilstrækkelige. For eksempel kan mindre virksomheder, der har under 12 ansatte og en omsætning på under otte mio. kroner, fravælge revision, og ud fra egne erfaringer mener Jyske Banks direktør at have bevis for, at denne mulighed åbner en ladeport for små og store kriminelle.

Omvendt har en rapport fra Erhvervsministeriet i december 2018 ikke kunnet konkludere, at der var sammenhæng mellem fravalg af revisor og selskabssnyd. Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har til gengæld hæftet sig ved, at den lempede revisionspligt har givet besparelser i milliardklassen til en lang række virksomheder.

Svær balancegang for banker

Ifølge Niels Bang-Hansen fra Danske Bank gælder det om at finde balancen mellem på den ene side skærpede krav til nye kunder såsom f.eks. revisorpligt og på den anden side muligheden for som nystartet virksomhed overhovedet at få etableret en bankkonto.

Brancheorganisationen FSR - danske revisorer mener, at revisors involvering er med til at beskytte bankerne bedre mod de virksomheder, som ikke har rent mel i posen og vil begå ulovligheder.

»Men det kan også være med til at forebygge unødige tab for banken, fordi banken får bedre indsigt i en kundes økonomiske forhold,« lyder det fra Tom Vile Jensen, direktør i FSR - danske revisorer.

Han henviser til Erhvervsstyrelsens rapport fra 2018, som viser, at virksomheder, der ikke bliver revideret, må betale højere kapitalomkostninger end virksomheder, der lader sig revidere.

»Så der kan også være en fornuftig forretning for kunden selv ved at lade sig revidere, fordi kunden får en skarpere pris fra banken,« siger Tom Vile Jensen.

I 2018 modtog Hvidvasksekretariatet hos Bagmandspolitiet i alt 26.403 underretninger om mulig hvidvask fra pengeinstitutterne, mens tallet året før lød på 18.463.