Dyson er brexit-tilhænger – men hans elektriske bildrøm bliver knap så britisk

Den britiske opfinder og erhvervsmand James Dyson, der er kendt for poseløse støvsugere, har været en af erhvervslivets mest markante tilhængere af brexit. Men hans planlagte elbil skal produceres i Singapore, hvilket vækker kritik.

Topfoto
Den britiske designingeniør James Dyson er kendt for at nytænke almindelige husholdningsgenstande. Her demonstrerer her sin rotorløse ventilator, der blev lanceret i 2010. I 2021 vil han sende sin første elbil på markedet, der vil indebære en investering på to milliarder pund i udvikling og produktion, og Asien betragtes som hovedmarked. »Vi har udvidet i Europa, men Europa er en krympende del af verden for os og, vil jeg tro, for alle andre,« har han udtalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAURIZIO GAMBARINI / EPA / Ritzau Scanpix

»Hykler«. »Plastikpatriot«. »Brexit for de rige«.

James Dyson har lagt øre til lidt af hvert, siden den britiske opfinder meddelte, at hans kommende elbil ikke skal produceres i Storbritannien, men i Singapore.

Er det et mistillidsvotum til britisk industri forud for det brexit, han selv har talt så varmt for? Var det ikke Dyson, der for få uger siden afviste konsekvenserne af et såkaldt »hårdt brexit«, en skilsmisse uden nogen aftaler mellem EU og Storbritannien? Blæser han varm luft – som sine kendte hånd- og hårtørrere?

»Det vil ikke forandre noget for os,« erklærede han i oktober til franske Les Echos om udsigten til et hårdt brexit, der frygtes at ville føre til ekstra afgifter og massive toldkøer omkring de britiske grænser til skade for landets industri. »Bilproducenterne beklager sig hele tiden. Men der er ingen problemer uden en løsning,« fortsatte han.

På sociale medier er hashtags som #BoycottDyson og #DontBuyDyson dukket op, mens brexit-tilhængere som tidligere udenrigsminister Boris Johnson tager beslutningen som et tegn på, at »Storbritannien er dømt til ydmygelse«, erklærer han i The Telegraph.

Men ifølge Dyson har beslutningen om at producere elbilen i Singapore intet med brexit at gøre. Selskabet har i forvejen produktion i bystaten, der giver let adgang til verdens største marked for elbiler, Kina, og kan levere en arbejdskraft, der er mangel på i Storbritannien og Europa: Ingeniører. Og i øvrigt beholdes udviklingsarbejdet i Storbritannien.

Han er vant til polemik. Det var der også, da Dyson i 2003 flyttede al produktion til Asien, omend over 90 pct. af omsætningen nu hentes i udlandet og specielt Asien.

Men selv uden polemikken er elbilen – der loves klar i 2021 – en bemærkelsesværdig satsning for James Dyson, som i 1993 startede virksomheden, der bærer hans efternavn, for at producere de i dag så kendte poseløse støvsugere.

Siden er håndtørrere, hårtørrere og luftfiltre kommet til, og Dyson er blevet en innovationsmaskine med vigtig viden om elmotorer og batterier. Om få år vil navnet mest blive forbundet med elbiler, spår han ambitiøst.

Med sine 71 år har James Dyson ellers nået en alder, hvor de fleste sætter farten ned. »Jeg arbejder hårdere end nogensinde før i mit liv,« sagde han i sommer til bladet GQ og afslørede, at bilprojektet gav ham søvnløse nætter.

Dyson er i det hele taget kendt for en stædig vedholdenhed, fra de over 5.000 prototyper, han var igennem på den første poseløse støvsuger, til de sagsanlæg, han fører for at forsvare intellektuelle rettigheder eller for at klage over EUs testmetoder for husholdningsapparater, som han mener favoriserer tyske producenter.

Bildrømmen har han næret, siden han i 1990erne forgæves forsøgte at få producenterne af dieselbiler med på et udstødningsfilter inspireret af hans støvsugerteknologi. I dag har de samme producenter travlt med at udvikle elbiler, som han nu vil konkurrere med.

Men det store spørgsmål er, om James Dyson virkelig kan formå at stable noget så kompliceret som bilproduktion på benene med så mange konkurrenter uden at knække halsen på den stadig privatejede virksomhed.

Risici bekymrer dog ikke James Dyson, sagde han til GQ. »Fordi jeg ikke har solgt nogen af mine aktier, er min formue bundet i virksomheden, og jeg kan godt lide at leve på en knivsæg. Det får gang i adrenalinen.«