»Flere gange blev der talt højlydt hen over hovedet på mig om, hvad de havde lyst til at gøre ved mig, ligesom der flere gange blev spekuleret højt i, om jeg mon var gravid, fordi mine bryster så større ud. Og der blev hentydet til, at man kunne se mine brystvorter igennem mit tøj.«
Sådan lyder et af flere anonyme vidnesbyrd fra ingeniørbranchen, hvor fokus på seksuelle krænkelser er blevet aktuelt.
Det sker efter, at en undersøgelse lavet af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) kortlægger, at mere end hver femte kvindelige IDA-medlem har oplevet seksuelt krænkende adfærd i forbindelse med deres arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Det samme gør sig gældende for seks procent af mændene.
Omfanget af den seksuelt krænkende adfærd er overraskende stort, mener IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen:
»Jeg synes, det er overraskende mange af vores kvindelige medlemmer, som har været udsat for en krænkende adfærd. Derfor er jeg glad for, at vi har undersøgt det. Jeg er glad for, at vi har spurgt så mange. Det er jo godt, at det kommer på bordet. Det skal vi så prøve at gøre noget ved.«
Kan hænge sammen med overvægten af mænd
IDA har sendt undersøgelsen ud til 7.500 mandlige og 7.500 kvindelige medlemmer.
Heraf har 1.633 kvinder svaret, hvorimod tallet er på 1.146 for mændenes vedkommende.
Den hyppigst forekommende krænkelse er upassende verbale bemærkninger eller hentydninger med seksuelt indhold.
Det kommer bag på Thomas Damkjær Petersen, at krænkende adfærd forekommer på arbejdspladserne i højere grad, end hvad man har troet.
»En af grundene er nok, at det har været mere almindeligt på arbejdsmarkedet at have en nedværdigende, seksuelt krænkende adfærd over for kollegaer og underordnede, end hvad vi har gået og troet. Det skal vi væk fra,« siger han.
Professor Bjarke Oxlund, der forsker i køn og ligebehandling og er leder af Institut for Antropologi ved Københavns Universitet, er forbavset over omfanget.
Han peger på, at når tallet er så højt, og når det er baseret på hændelser inden for de seneste 12 måneder, så plejer seksuelt krænkende adfærd almindeligvis at forekomme i brancher, hvor folk er ansat på mere løse kontrakter.
»Almindeligvis vil et tal, der er så højt, være at forvente i brancher, hvor folk er midlertidig ansatte, og hvor man ikke har så stærke tillidsrepræsentant-strukturer. Eksempelvis i restaurationsbranchen. Det her ses blandt medlemmer af Ingeniørforeningen, så det er faktisk overraskende, at tallet er så højt,« siger Bjarke Oxlund.
Han hæfter sig ved den hyppigst forekommende form for krænkelse. Den kan nemlig give et bud på, hvorfor omfanget af hændelser er »så højt« i branchen.
»Prototypen på en hændelse blandt Ingeniørforeningens medlemmer er en seksuelt upassende bemærkning ytret af en jævnaldrende mandlig kollega til en kvindelig kollega. Det tyder på et kulturproblem, som godt kan hænge sammen med den store overvægt af mænd i ingeniørfaget,« siger han.
Bjarke Oxlund har tidligere udtalt til Berlingske, at overvægten af mænd i advokatkontorernes top kan forstærke sexisme i advokatbranchen.
Det kom i forbindelse med sager om seksuelle krænkelser og uønsket seksuel opmærksomhed i flere af landets største advokatfirmaer, som Berlingske kunne fortælle om i efteråret 2020.
En undersøgelse fra fagforeningen Djøf Advokat i november kortlagde, at hver tredje kvinde i den danske advokatbranche er blevet krænket seksuelt på sin nuværende arbejdsplads.
Til forskel for Ingeniørforeningens undersøgelse skulle kvinderne i Djøf Advokats undersøgelse svare på, om de på noget tidspunkt havde oplevet seksuelt krænkende adfærd på deres nuværende arbejdsplads.
IDAs resultater er afgrænset til de seneste 12 måneder.
Henvendelserne er steget
I forbindelse med IDAs undersøgelse og i forbindelse med det store fokus, der har været på seksuelle krænkelser og sexisme i kølvandet på #metoo-bølgen, har antallet af henvendelser fra medlemmerne udviklet sig, fortæller Thomas Damkjær Petersen.
»Vi har før haft enkelte henvendelser i vores rådgivning, men det har været ganske få. Så der er foregået noget ude på arbejdspladserne, som vi ikke har hørt om. Vi havde indtrykket af, at det var i et mindre omfang, end det har vist sig at være.«
Har I oplevet flere henvendelser efter undersøgelsen, og efter at der er blevet sat fokus på det her?
»Ja. Det har vi. Men jeg tør ikke at sætte tal på. Men vi har oplevet en stigning i henvendelser. Jeg tror, der er flere, der tør sætte ord på det som led i hele #metoo-debatten. Det har fået flere til at tro på, at det ikke er pinligt at snakke om. Derfor er det godt, at den har været der,« siger Thomas Damkjær Petersen.
Arbejdsgiveransvar og flere penge til Arbejdstilsynet
Formanden peger på, at der skal handles ude på arbejdspladserne. Helt konkret ønsker IDA, at der indføres et såkaldt objektivt indirekte arbejdsgiveransvar.
Det er en forpligtelse for arbejdsgivere til at handle på opståede sager, så man også kan forebygge krænkende adfærd på arbejdspladsen.
»Vi har tænkt os at sætte uddannelser i gang for vores ledere og tillidsrepræsentanter for at kunne forebygge og håndtere det ude på arbejdspladsen. Vi kan se, at det er noget, der forekommer derude. Derfor er det godt at have nogle værktøjer, der kan hjælpe vores medlemmer.«
Thomas Damkjær Petersen fortæller, at IDA anbefaler, at man bør knytte flere ressourcer til Arbejdstilsynet. Han peger på, at de ville kunne udføre arbejdet bedre, hvis de får flere ressourcer.
»Der skal ansættes nogle flere medarbejdere i Arbejdstilsynet. Der er lagt op til ti millioner kroner i finansloven til området, og det tror vi ikke er nok. Men det er da et skridt på vejen,« siger han.
Professor Bjarke Oxlund mener også, at Arbejdstilsynet trænger til flere penge og ressourcer. Han understreger dog, at det ikke er der, man skal tage de første, vigtige spadestik:
»For få år siden var tonen på arbejdspladsen en formildende omstændighed juridisk set. Sådan er det heldigvis ikke længere, men hvis virksomheder skal seksuelle krænkelser til livs, bliver de nødt til selv at investere i en kulturforandring. Selvom Arbejdstilsynet helt klart trænger til flere penge og større beføjelser på det her område, er det først og fremmest ude i de lokale arbejdsmiljøer, at tonen og stemningen skal ændres.«
