Midt i coronamørket har danskerne langt fra glemt drømmen om sol og varme under fremmede himmelstrøg eller at suse ned ad skipisterne i Frankrig eller Østrig. Torsdag meldte rejseselskaberne, at de bestormes af danskere med rejselyst.

Men lige så snart danskerne tænker rejser, melder sig også bekymringer og spørgsmål om, hvordan man håndterer  restriktioner og vaccinekrav.