Der er fart på hos Copenhagen Infrastructure Partners. Det er seks år siden, at fire af de fem seniorpartnere forlod DONG med prædikatet »guldfuglene«, og det er kun fem år siden, at de grundlagde kapitalforvalteren CIP, der investerer i grøn infrastruktur.
Halvvejs mod den første runde fødselsdag kan ledende partner Jakob Baruël Poulsen og seniorpartner Christina Grumstrup Sørensen begynde at gøre status. CIP står på tærsklen til at lukke sin tredje milliardstore fond, og DONGs tidligere elitehold har nu 46 mia. kroner under forvaltning. Egentlig havde de fem partnere kun tænkt sig at lave én fond og så se, hvordan det gik, men den buldrende, grønne omstilling har givet dem nok at se til.
»Vi har rigeligt af projekter. Den begrænsende faktor for os lige nu er antallet af timer i døgnet og antallet af mennesker. Det er hverken antallet af projekter eller mængden af penge,« siger Jakob Baruël Poulsen, der for første gang løfter sløret for, hvor godt de to CIP-fonde har klaret sig.
Halv pris
Den første fond fra 2012 har i gennemsnit givet 12 pct. i afkast om året, mens fond nummer to fra 2014 i gennemsnit har givet 14 pct. om året. Til sammenligning viser tal fra Morningstar, at private equity-sektoren som sådan de seneste fem år har givet 12 pct. om året i afkast, mens kategorien for alternativ energi har givet 10,1 pct. om året i samme periode.
CIP klarer sig altså bedre end den gennemsnitlige forvalter, og mange andre kapitalforvaltere har gennem tiden taget sig pænt betalt for at levere gode afkast. Som svar på spørgsmålet om CIPs betaling ligner kapitalfondenes to procent af alting og tyve procent af profit, smiler Christina Grumstrup Sørensen kort.
»Vores management-fee er ikke i nærheden af traditionelle kapitalfonde,« siger hun.
»Vi tager en brøkdel af de to procent. Prisen har aldrig været et problem. Vores investorer siger, at det er det billigste, de nogensinde har set,« siger Jakob Baruël Poulsen.
Berlingske har været i kontakt med to CIP-investorer, der begge bekræfter, at CIP tager mellem halvdelen og to tredjedele af, hvad andre infrastrukturforvaltere gør.
CIPs regnskaber afspejler et sammensurium af partner-, kommandit- og anpartsselskaber, og kun ét sted fremgår der en betaling: Det er i regnskabet for fond nummer to, hvor CIP har fået 48 mio. kr. i betaling i 2016 for at forvalte fonden. Disse penge skal der betales løn, husleje og andet af, og selv om de 48 mio. veksles til 18 mio. kr. på bundlinjen, har seniorpartnerne endnu ikke tjent styrtende på CIP. Der er dog en pæn chance for, at Jakob Baruël Poulsen og hans fire partnere scorer den store gevinst, for CIP får del i overskuddet, når de forskellige fonde lukker om 15-20 år.
»Vi får vores normale månedsløn, som ikke afviger frygteligt fra, hvad alle andre mennesker får. Og så har vi vores opsparingsordning, og der er ingen grund til at lægge skjul på, at det kan blive rigtigt godt, men det er nogle penge, som bliver stående i rigtigt mange år,« siger Jakob Baruël Poulsen
Som baconeksporten
Mens det endnu er uvist, præcis hvor god en forretning det bliver at starte CIP, står det klart, at de fem seniorpartnere har bevæget sig ind på et felt, hvor der er masser at lave. For at den grønne omstilling skal lykkes, vil det kræve helt uhørt store investeringer.
»Vi taler trillioner af dollar. Og hvis bare vi skal opfylde en promille af det behov, skal vores virksomhed vokse temmelig kraftigt,« siger Jakob Baruël Poulsen, der vurderer, at hele det grønne eventyr har enormt potentiale for dansk økonomi. Det kan blive en eksportsucces på linje med fødevareindustrien, siger han.
»Den rigtigt gode historie er, at dette ikke kun er en mulighed for os. Vi er bare en detalje. Den gode nyhed er, at hele den industri, vi har i Danmark, fra Siemens, Vestas og Bladt til alle konsulentvirksomhederne, vil have glæde af rejsen. Det er en utrolig vigtig historie, for det er et potentiale, som modsvarer smør- og baconeksporten til England. Det er samme størrelsesorden.«
CIP kommer også til at være med på den rejse. Det ligger i kortene, at der kommer flere fonde, men nogen egentlig femårsplan har de fem seniorpartnere ikke endnu.
»Vi tager det fond for fond. Det afhænger af, hvor hurtigt man får investeret den fond, man har rejst, men også at der er gode projekter. Det er indtil videre gået hurtigere, end vi havde forventet, og vi har selvfølgelig ambitioner om at fortsætte med den her model,« siger Christina Grumstrup Sørensen.
CIP forventer at rejse mellem tre og 3,5 mia. euro til deres tredje fond inden april i år.
