Disney+ udvider for voksne – og sætter prisen op

Disney-koncernens streamingtjeneste bliver om en måned udvidet med voksenindhold i form af film og serier. Samtidig sættes prisen op med 20 kroner om måneden.

Den 23. februar udvider Disney+ med en sektion med voksent indhold, Star. Dermed indføres samtidig forældrekontrol, så børnene ikke kan kikke med. Star-indholdet vises sammen med det øvrige indhold, så man kan søge og bladre på tværs.

Disney-koncernen udvider fra 23. februar sin streamingtjeneste Disney+ med film og serier for voksne for dermed at få bedre fat og holde fast i brugerne, der skal til at betale mere for at se med.

Den 23. februar lanceres Star, som bliver sjette ben i Disney+, der blev lanceret i Danmark 15. september. Star-sektionen skal nå et publikum fra 18 år og opefter, og derfor bygger Disney nu forældrekontrol ind i streamingtjenesten, så man sikrer, at børn ikke af vanvare kan kikke med.