Direktør har ventet i 669 dage og venter stadig: Er det også helt galt i din kommune?

Den hidtil største undersøgelse af erhvervsvenligheden i landets kommuner viser, at virksomhederne i nogle kommuner rammer en mur af lang sagsbehandlingstid. Det gælder især på byggesager, hvor en direktør har ventet på svar i mere end halvandet år.

Noget af det værste ved kommunernes ageren er, at man ikke kan ringe ind og tale med et »levende menneske«, mener Martin Skou Heidemann. Direktøren står derfor i en situation, hvor han ikke ved, hvornår han kan levere byggerier til sine kunder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gang på gang ligger hovedstadsområdet i bunden af listen, når erhvervslivets brancheorganisationer tager temperaturen på kommunernes erhvervsvenlighed.

Men i år, hvor kommunalvalget banker på døren, går det helt galt med massiv tilbagegang i erhvervsvenligheden i de mange forstadskommuner, hvoraf de fleste har relativ god økonomi, gode skatteborgere og borgerligt styre.

Helt nye tal fra Dansk Industris undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed viser, at virksomhederne i og omkring København møder en mur af lang kommunal sagsbehandlingstid, hvilket især er tilfældet i byggesager.

I byggevirksomheden Skou Gruppen, som har hovedkontor i Hørsholm og beskæftiger omkring 170 ansatte, venter fire projekter i København lige nu på kommunens tilladelse, før de kan gå i gang. I et af tilfældene har virksomheden ventet i mere end halvandet år uden at høre fra kommunen. Helt præcist i 669 dage.

Og det er ikke kun virksomhederne, som lider under den lange sagsbehandlingstid. Det gælder også privatpersoner, som ønsker at bygge en carport eller udskifte et tag. Ifølge Dansk Industri er kommunernes prioritering et udtryk for mere snak end handling, og i sidste ende er prisen mindre velstand.

»Det er at trykke pause på vækstknappen, at kommunerne ikke får styr på de her byggesagstider. For der er simpelthen intet argument for at stoppe de her ting udover en politisk prioritering af, at det ikke er vigtigt,« siger Peter Lanng Nielsen, formand for DI Hovedstaden.

De nye tal fra Dansk Industri er en del af brancheorganisationens største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed til dato. Den består af 7.770 svar fra danske virksomheder, 43 statistikker og rundspørge til alle kommunernes direktører.

Samlet viser undersøgelsen, at 13 ud af de 20 dårligste kommuner målt på kommunal sagsbehandlingstid er fra hovedstadsområdet.

Men hvorfor prioriterer kommunerne, som de gør? I modsætning til infrastruktur og mangel på arbejdskraft er sagsbehandling et område, som kommunerne for alvor selv kan gøre noget ved. Ifølge kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er det udtryk for »en kynisk, men rationel tilgang«. Det vender vi tilbage til.

Behandlingstiden bremser væksten

For administrerede direktør Martin Skou Heidemann er den lange sagsbehandlingstid i og omkring hovedstaden ikke bare »frustrerende«. Den er direkte hæmmende for væksten i Skou Gruppen.

Virksomheden, som har hovedkontor i Hørsholm, udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer-, snedker- og mureropgaver i hele Storkøbenhavn. Ifølge direktøren varierer problemerne med den lange sagsbehandlingstid efter, hvilken kommune virksomheden ønsker at bygge i.

»Lige nu har vi tilfældigvis fire sager inde i Københavns Kommune, hvor vi i et af tilfældene har ventet i mere end halvandet år på at få tilladelse til byggeriet. Men det er et generelt problem i flere kommuner. En ting er, at vi ikke har fået byggetilladelse. En anden ting er, at man ikke i det mindste kan få en indikation af, hvor langt man er i køen. Det er helt umuligt at agere i,« siger Martin Skou Heidemann.

Martin Skou Heidemann, administrerende direktør for byggevirksomheden Skou Gruppen, venter på Københavns Kommunes tilladelse til fire projekter. En af sagerne har stået på i mere end halvandet år. Ifølge Dansk Industri bremser den lange sagsbehandlingstid virksomheders mulighed for at vokse – helt uden grund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Foruden den lange sagsbehandlingstid er det hans oplevelse, at de mange nye regler for byggeri bremser udviklingen og gør det dyrere at drive virksomhed:

»Vi havde en sag med tagboliger i København, hvor vi ifølge reglerne skulle hyre en privat brandrådgiver. Det betalte vores investor 100.000 kroner for. Men da rapporten var udarbejdet og sendt ind til kommunen, sagde de, at de slet ikke kunne lide projektet. Vi skulle starte forfra. Det er simpelthen frækt.«

Ifølge Peter Lanng Nielsen fra Dansk Industri handler de lange sagsbehandlingstider i høj grad om kommunernes egne prioriteringer. Og han har svært ved at forstå argumenterne.

»Regulativer og regler er de samme på tværs af alle kommunerne her i hovedstaden, og her har man muligheden for at lave nogle gode ting, der gør sagsbehandlingen hurtigere. Kommunerne bør allokere de nødvendige ressourcer til det her område. Det skal højere op på den politiske agenda at sætte mere bemanding på til at arbejde med de her sager,« siger Peter Lanng Nielsen.

Kommunalforsker: Det er »kynisk, men rationelt«

På Dansk Industris samlede liste over kommunal sagsbehandling ligger Københavns Kommune på en 87.-plads. Hørsholm Kommune ligger i den absolutte bund. Af andre forstadskommuner er Tårnby, Dragør og Lyngby-Taarbæk også nogle af dem, som har fået den dårligste placering.

I undersøgelsen er det mindre end 30 procent af virksomhederne i Region Hovedstaden, som er tilfredse med byggesagsbehandlingen.

Og for kommunalforsker Roger Buch er det ikke nogen overraskelse. For ham bekræfter det billedet af, at kommunerne ikke gør meget ud af at være venlig over for erhvervslivet de steder i landet, hvor det generelt går godt, og hvor der er en stor tilflytning af borgere og arbejdspladser.

»Det kan jo lyde kynisk, men det er sådan set rationelt, at når man i hovedstadsområdet kan se, at borgere og arbejdspladser alligevel strømmer til, hvorfor skulle man så egentlig gøre en ekstra indsats, og hvorfor skulle man bruge penge på at mindske sagsbehandlingstiden,« spørger Roger Buch.

Han peger på, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem erhvervsvenlighed og erhvervsudvikling. Det ser man for eksempel i Vestjylland, hvor sagsbehandlingstiderne er korte, og hvor man generelt gør meget for at forbedre erhvervsvilkårene. I modsætning til hovedstadsområdet har man på disse kanter set, at befolkningstallet stagnerer, og at arbejdspladserne ikke myldrer frem.

Borgmestrene er ikke tilfredse

Men netop det faktum, at de lange sagsbehandlingstider i byggeriet i sidste ende både rammer virksomheder og borgere, gør, at borgmestrene sukker over undersøgelsens resultat.

Socialdemokratiets spidskandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen, kalder hovedstadens placering »fuldstændig uacceptabel«.

»Det kan vi ikke være bekendt. Jeg synes, at der efterhånden tegner sig et billede af en forvaltning, særligt når det kommer til byggesagsbehandling, som ikke har taget det ledelsesmæssigt på sig at sikre en kortere sagsbehandlingstid,« siger Sophie Hæstorp Andersen.

Giver du kommunalforsker Roger Buch ret i, at hovedstadsområdet rationelt kan læne sig tilbage, når virksomheder og arbejdspladser tilsyneladende strømmer til alligevel?

»Jeg tror, at vi i hovedstaden har en tendens til at have et fokus på, hvordan vi kan tiltrække virksomheder ude fra rundt omkring i verden. Og det, man nogle gange glemmer, er, hvordan man kan få de virksomheder, som i forvejen er placeret her i hovedstaden, til også at blive ved med at være glade for det. Og der kan jeg godt se, at det ude fra kan se ud, som om man læner sig tilbage.«

Tidligere regionsrådsformand i Region Hovedstaden og Socialdemokratiets overborgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg, Sophie Hæstorp Andersen, er mildest talt ikke tilfreds med Københavns Kommunes placering i undersøgelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

For Hørsholms borgmester, Morten Sletved (C), kommer det heller ikke som nogen overraskelse, at Hørsholm har en lang sagsbehandlingstid på byggeområdet. Ifølge ham skyldes det blandt andet, at der ikke findes mange »standardhuse« i kommunen. Derimod er der mange arkitekttegnede huse, hvor dialogen med kommunen ender med at være længere.

Han fortæller også, at Hørsholm har oparbejdet en stor pukkel under coronakrisen, hvor borgerne har haft tid til at gennemgå deres huse og har ønsket at udbygge. Derudover er tre lokalplaner trukket meget ud i tre store boligområder, hvilket de er i gang med at løse.

Borgmesteren i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (C), fortæller, at sagsbehandlingstiden er på vej ned i kommunen, men at det ikke betyder, at virksomheder kan forvente, at der hurtigt kommer nye lokalplaner.

»Jeg forstår godt, hvis virksomheder og developere synes, at vi er tunge at danse med. For vi stiller store krav til nybyggeri. Vi skal jo ikke kun tage hensyn til virksomhedernes ønsker og behov, men også byens samlede udvikling og de borgere, som bor her,« siger Sofia Osmani.

Hun peger på, at Lyngby-Taarbæk allerede har langt flere arbejdspladser end arbejdstagere. Derfor er nytteværdien af yderligere byggeri begrænset, mener hun.

Borgmesteren i Tårnby Kommune, Allan S. Andersen (S), har ikke haft tid til at tale med Berlingske om undersøgelsen, der placerer Tårnby næstsidst. Dragørs borgmester, Helle Barth (V), skriver i en e-mail, at kommunen følger området nøje og gerne vil score højere i Dansk Industris undersøgelse.

Hun forklarer resultatet med, at Dragør er en lille bosætningskommune, og at kommunen er så godt som fuldt udbygget.

»Vi har årligt cirka ti erhvervsbyggesager og cirka 250 private boligbyggesager. Som mange andre kommuner har vi generelt oplevet en meget stor stigning på byggesagsområdet – i coronatiden har der været en stigning på mere end 100 procent i antallet af ansøgninger,« skriver borgmesteren i Dragør.

Hun oplyser desuden, at Dragør Kommune har ansat flere byggesagsbehandlere og gør brug af eksterne konsulenter.