Den danske gren af Nordea lagde bankkonti til, da en russisk våbensmugler i årevis solgte våben til et af Afrikas værste diktaturer ved brug af bestikkelse og svindel.
Ingen af naboerne i det spanske velhaverkvarter havde mistanke til den russiske familie.
Faderen, Vladimir Kokorev, var angiveligt historieprofessor. Moderen, Julia Maleeva, præsenterede sig som journalist. Og sønnen, Igor, var advokat for et prestigefyldt advokatfirma i Madrid.
Men facaden skjulte en grum hemmelighed.
Fra palæet i den spanske hovedstad agerede den russiske familie i årevis mellemmænd i våbenhandler for milliarder af kroner.
Storkunden var ingen ringere end én af Afrikas mest korrupte og brutale diktatorer, Teodoro Obiang fra det olierige, vestafrikanske land Ækvatorialguinea. Og blandt andet den danske gren af storbanken Nordea blev benyttet til at hvidvaske penge i forbindelse med handlen.
Det kan det spanske medie El Pais afsløre på baggrund af en 500 sider lang rapport fra landets anklagemyndighed.
Lag for lag har de spanske efterforskere afdækket en kompleks og fintunet kriminel organisation, der formåede at sælge våben til diktaturet ved brug af omfattende svindel og bestikkelse – men også formåede at få pengene fra handlerne hvidvasket efterfølgende. En aktion, der altså omfattede Nordeas danske afdeling.
Over en periode på 15 år solgte den russiske familie våben, ammunition, militærkøretøjer, flådefartøjer, helikoptere og kampfly til diktaturet. Betalingen – ofte til uhyrlige overpriser – på samlet milliarder af kroner kom direkte fra landets statskasse, hvoraf en del blev sendt direkte tilbage til diktatorens nære støtter og familiemedlemmer i form af såkaldt returkommission – et begreb, der beskriver bestikkelse mellem private aktører.
Eksempelvis fik Obiangs svigersøn omkring 20 millioner kroner i returkommission, mens også diktatorens nevø, fætter og en række af hans topgeneraler modtog penge via den russiske familie i forbindelse med våbenhandlerne.
Familien Kokorev selv tog sig ligeledes godt betalt: Over årene tjente familien 120 millioner euro – knap en milliard kroner – på våbenhandlerne. Og pengestrømmene fra handlerne blev hvidvasket gennem diverse bankkonti tilhørende stråmandsselskaber på blandt andet øgruppen De Hollandske Antiller. Som sidste led i hvidvasken blev en del af pengene efterfølgende investeret i luksusejendomme i New York og London.
Sagen er dermed et kerneeksempel på, hvordan det i årevis har været muligt for organiserede kriminelle at hvidvaske penge ved brug af etablerede banker.
Selve efterforskningen strækker sig over halvandet årti. Allerede i 2007 kom den russiske familie i offentlighedens søgelys, da medier kunne berette om mistænkelige overførsler. Men diverse efterforskninger gennem årene er enten løbet ud i sandet eller trukket i langdrag på grund af politisk tøven eller efterforskningsmæssige tilbageskridt.
En ransagning af familiens hjem i 2012 var dog et afgørende gennembrud for politiet, der fik adgang til familiens computere med e-mail og interne salgskontrakter. Oplysningerne gjorde det muligt at følge pengestrømmene i perioden fra 2005 til 2012 fra statskassen i Ækvatorialguinea til familien Kokorev.
Pengene blev kanaliseret gennem et netværk af selskaber oprettet af Kokorev-familien i Panama og Seychellerne, før de blev sendt videre til »Nordea Bank i Danmark og senere til Credit Suisse i Schweiz,« skriver El Pais.
Det totale beløb var 679 millioner euro – over fem milliarder kroner
Det fremgår ikke, præcis hvilken afdeling af Nordea Danmark, der spillede en rolle i Obiang-sagen, men ganske som Danske Banks skandaleramte og nu lukkede estiske filial er Nordea Danmark tidligere blevet kædet sammen med opsigtsvækkende sager om mistænkelige transaktioner.
Især havde Nordeas filial ved Vesterport i København i en årrække en stor portefølje af udenlandske, primært russiske kunder.
Den blev dog lukket i 2014 – året forinden var det kommet frem, at afdelingens kunder optrådte i det omfattende læk ved navn Offshoreleaks, der afslørede de egentlige ejere af en lang række skattelyselskaber. Siden 2017 har politiet ad flere omgange ransaget banken, der fortsat efterforskes for brud på hvidvaskloven.
Hvidvaskreglerne pålægger banker at føre streng kontrol med deres kunder, kundernes forretningsmodeller og kontoaktiviteter. I en e-mail til Berlingske oplyser Nordea, at banken på grund af tavshedspligten ikke kan be- eller afkræfte eventuelle kundeforhold.
»Men vi kan oplyse, at vi ikke er blevet kontaktet af spanske myndigheder,« skriver banken, der siden lukningen af Vesterport-filialen har oprustet antihvidvaskindsatsen kraftigt.
Vladimir Kokorev, hans kone og ene søn risikerer nu lange fængselsstraffe i Spanien for blandt andet hvidvask. Deres anden søn er forsvundet, men menes at opholde sig i USA.
Og i Ækvatorialguinea hedder diktatoren – som han har gjort det siden 1979 – fortsat Teodoro Obiang.
