Håndværkerfradraget skal også kunne bruges til at få installeret hurtig internetforbindelse derhjemme, kommunerne skal kunne låne dobbelt så mange penge til at forbedre mobil- og internetdækningen, penge fra salget af nye mobilfrekvenser skal gå til at forbedre dækningen i landområderne, og så skal der kunne bruges flere penge af EU-støttebeløbet i Landdistriktsprogrammet til at slippe af med den dårlige dækning.
Det er blandt de otte punkter i det udspil om bedre mobil- og bredbåndsdækning, som Dansk Folkepartis IT-ordfører Dennis Flydtkjær har fremlagt.
»Det går bedre i dele af Danmark, men vi har nogle udfordringer i vores landdistrikter. Det kræver initiativer af os politikere. En af udfordringerne er dårlig bredbånds- og mobildækning. Digitalisering er en af vækstdriverne i samfundet. Der er kæmpe potentialer i f.eks. velfærdsteknologi, telemedicin, IT i folkeskolen og mulighed for øget produktivitet ved effektivt distancearbejde, men uden en ordentlig bredbånds- og mobildækning når vi ikke det fulde potentiale. Skal vi have det optimale ud af de digitale muligheder, skal vi sørge for, at alle er med,« siger han.
Ambitiøse dækningskrav - og penge til det
De lange afstande mellem husstandene betyder, at det er dyrt for tele- og internetudbyderne at sætte udstyr op eller grave. Derfor er det ikke nok at tro på, at selskaberne uden en hjælpende hånd kommer i mål og opfylder målsætningen om, at alle i Danmark - uanset hvor de bor - senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse med en hastighed på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og mindst 30 megabit ud ad huset, mener Dansk Folkeparti.
Partiet ønsker derfor »ambitiøse dækningskrav«, hvor der er dårligst dækning, når staten næste gang skal sælges mobilfrekvenser - hvilket allerede er til næste år. Kravene skal stilles efter en bred høring af kommuner, borgere, virksomheder og teleselskaber. Og de penge, som staten får ind på at sælge mobilfrekvenser, skal øremærkes til at fremme mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Seneste auktion indbragte 750 millioner kroner, som gik direkte i statskassen, og fra 2001 til 2012 er i alt 6,21 milliarder kroner gået samme vej, påpeger Dennis Flydtkjær.
Samtidig skal den særlige lånepulje, som kommunerne kan ansøge om del i for selv at slippe af med den dårlige dækning, fordobles fra de nuværende 150 millioner kroner, der er sat af for 2014-2016, og gøres permanent. Desuden skal der oprettes en fond på - i begyndelsen - 500 millioner kroner, hvor virksomheder og borgere, der har dårlig dækning, kan søge om tilskud til at installere hurtige internetforbindelser, f.eks. ved at få en telemast sat op, så man over mobilnettet kan komme på Internet.
Håndværkerfradrag skal dække netforbindelsen
Dennis Flydtkjær vil have det meget omtalte håndværkerfradrag - også kaldet Bolig-/Jobordningen - udvidet, så man også skal kunne få fradrag til gravning, når man installerer hurtigt bredbånd. Desuden skal der kunne bruges flere penge fra det EU-støttede Landdistriktsprogram på 6,7 milliarder kroner, som er skræddersyet til at skabve vækst og udvikling i de danske landdistrikter.
»Landdistriktsprogrammet 2014-2020 er det oplagte værktøj til at fremme bredbåndsdækningen i de danske landdistrikter. Selv om hurtigt bredbånd er en grundlæggende forudsætning for landdistrikterne, udgør den digitale infrastruktur desværre blot en perifær del af Landdistriktsprogrammet, og med regeringens smalle aftale med Enhedslisten og SF om brug af 3,9 milliarder kroner af programmet fra 2016 til 2018 er der desværre ikke ændret et eneste komma på det forhold,« mener Dennis Flydtkjær.
Han vil have oprettet et Bredbåndsforum efter svensk model, hvor det skal sikres, at ministerier, styrelser, kommuner, teleselskaber, landbruget, forbrugere og det brede erhvervsliv arbejder sammen og koordinerer indsatsen, så der for alvor kommer skub i at få udryddet den dårlige dækning. For bordenden skal sidde en minister, »så der er et politisk ejer- og lederskab«.
Data fra Tjekditnet.dk skal lægges frit ud
Endelig skal alle de data, som lige nu bruges på den nye Tjekditnet.dk, hvor man kan undersøge bredbånds- og snart også mobildækningen på sin egen adresse, lægges frit ud, så f.eks. kommunerne kan lave deres egne bredbåndskort, og ejendomsmæglere kan hente data om dækningen, når de skal sælge boliger.
»Stik mod forventning og formål er data fra Tjekditnet.dk. ikke lagt ud i datamæssigt kortformat. Resultatet er reelt, at kommunerne så er nødt til at printe kommunekort ud fra Tjekditnet.dk på papir og klistre dem sammen for at få overblikket. Det skal ændres hurtigst muligt, så data bliver åbne data,« siger Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.
