Deutsche Bank rapporterer mistænkelige skattetransaktioner

GERMANY ECONOMY BANKING
Arkiv/ Mauritz Antin. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAURITZ ANTIN

Deutsche Bank har rapporteret mistænkelige transaktioner til tyske skattemyndigheder. Transaktionerne kan have tilladt kunder at kræve udbytteskat tilbage på aktier, som de ikke ejer.

Det skriver Financial Times.

Problemet drejer sig om amerikanske depotbeviser, som bliver brugt af amerikanske investorer i stedet for at handle med fysiske udenlandske aktier. Normalt skal en bank, som udsteder depotbeviser, ligge inde med samme antal stamaktier og derved fjerne dem fra markedet.

Imidlertid er det dog muligt for bankerne at frigive depotbeviserne inden de modtager stamaktierne, hvis børsmægleren vil medvirker som modpart og gå med til nogle bestemte aftaleforhold.

»Modparten lover, at de ikke vil kræve udbytteskat på de aktier. Hvis de ikke lever op til det løfte, så er det muligt at der vil være to som kræver udbytteskat for samme aktie,« siger nærtstående kilde til Financial Times.

Deutsche Banks interne undersøgelse fandt at flere end fem pct. af de tidlige udstedte depotbeviser mellem 2010 og 2015 kan være brugt til at misbrug af tysk udbytteskatterefusion.

/ritzau/FINANS