Det er sjældent, at civile retssager bliver et tilløbsstykke, men erstatningssagen, som Skat har anlagt mod en af landets største advokatfirmaer, Bech-Bruun, er da også i en liga for sig.
Alene erstatningskravet på 1,2 milliarder kroner gør sagen spektakulær. Men også sagens relation til den store sag om udbyttesvindel og så det faktum, at det er Skat, altså staten, mod et af landets største advokatfirmaer, gør den opsigtsvækkende.