Journalister og andre interesserede måtte vente tålmodigt på en forsinket Donald Trump, da den amerikanske præsident torsdag aften dansk tid bekendtgjorde, at USA vil melde sig ud af Paris-aftalen. Om amerikanernes klimaflugt også formår at forsinke den grønne omstilling, er dog ikke mejslet i sten. En række danske virksomheder med vindmølleproducenten Vestas i spidsen har gennem mange år opbygget et stort marked inden for grøn teknologi i USA, og man slår koldt vand i blodet.
»Det ville selvsagt være at foretrække, at USA fortsat var med i Paris-aftalen, men aftalen fortsat nyder bred støtte på tværs af kloden samtidig med, at investeringer i vindenergi i dag drevet af, at det giver mening rent økonomisk,« siger Vestas’ direktør for kommunikation og marketing, Morten Dyrholm.
»Af samme årsag støttes vindenergi i USA både på tværs af partiskel og via store investeringer fra Fortune500-virksomheder og forsyningsselskaber, der udover økonomiske hensyn også imødekommer forbrugernes ønske om grøn energi.«
Delstater vil selv
Som det ser ud nu, tyder det på, at USA skal bruge mellem tre og fire år på at melde sig ud af klimaaftalen, og dermed kan den videre proces blive påvirket af præsidentvalget i 2020. Hvis amerikanerne kommer så langt som en udtrædelse, så vil det ikke forhindre de 50 delstater i at drive deres egen klimapolitik selv.
Staterne New York, Californien og Washington har allerede meldt ud, at man på delstatsniveau vil gennemføre en grøn omstilling efter målene i Paris-aftalen. Danske DONG Energy, der er i gang med at gøde jorden til sine første havvindmølleparker i USA, finder også trøst i delstaternes individuelle engagement, og man regner ikke med, at Paris-udmeldingen vil få konsekvenser for DONGs nuværende projekter i USA.
»Udbygningen med vedvarende energi sker på delstatsniveau, hvor mange delstater har ambitiøse mål om at omlægge energiforsyningen fra sort til grøn energi, bl.a. ved at udbygge havvind. De politiske reaktioner, der indtil videre er kommet, blandt andet fra den republikanske guvernør i Massachusetts, hvor vi arbejder med at udvikle havvind-projekter, udtrykker en fortsat stærk og usvækket opbakning til at fortsætte den grønne omstilling,« siger Jakob Askou Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør i DONG Energy.
Vild med kul
Selvom DONGs projekter ikke bliver direkte ramt af præsident Trumps beslutning, så begræder Danmarks største energiselskab alligevel, at USA vender Paris-aftalen ryggen.
»Trumps beslutning om at trække USA ud af Paris-aftalen er et skridt i den forkerte retning. Der er brug for, at alle lande står sammen om at gøre noget ved de alvorlige klimaforandringer, der truer de globale økosystemer,« siger Jakob Askou Bøss og understreger ligesom Vestas’ Morten Dyrholm, at vedvarende energi har nået et prisniveau, hvor der er god økonomi i at fortsætte den grønne omstilling.
Når Donald Trump alligevel melder USA ud af klimaaftalen fra Paris, skyldes det, at han vil forsvare amerikanske job. Om det reelt bliver udfaldet af udmeldingen, er der forskellige meninger om, men Trump er under alle omstændigheder valgt på en agenda om at skabe flere job i kulindustrien, som han også fremhævede i sin tale torsdag aften.
»Jeg elsker kulminearbejdere,« sagde han.
USA har de seneste 25 år mistet 150.000 af sine dengang 250.000 kulminejob, hvilket udover udrulningen af vedvarende energi også skyldes, at kulminearbejderne er blevet omkring fem gange så effektive, og at naturgas frem for alt har forskubbet kulkraftværker.
