Den næste grønne revolution ruller – Ørsted og Danmark vil være med i front

En række af Danmarks største selskaber sætter turbo på udviklingen af den lovpriste Power-to-X-teknologi og vil udvikle grønne brændstoffer til Mærsk, DSV og SAS. Efter at have været en fjern dyr drøm vælter konkrete projekter nu frem over hele kloden.

Adm. direktør i Ørsted Henrik Poulsen ser et stort potentiale i grøn brint og grønne brændstoffer. Spiller Ørsted sine kort rigtigt, kan der ligge en ny guldgrube for danskerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Når nogle af landets største virksomheder i skikkelse af Ørsted, A.P. Møller - Mærsk, DSV Panalpina, DFDS, SAS og Københavns Lufthavn går sammen om at ville opføre et enormt anlæg til produktion af grønne brændstoffer i København, kaster de sig for alvor ind i den såkaldte Power-to-X-teknologi – en teknologi, der i stigende grad ligner den næste grønne revolution.

Bag det kryptiske begreb ligger en forholdsvis simpel idé om at anvende grøn strøm fra eksempelvis landvindmøller, havvindmøller eller solceller til at producere brint for siden at videreudvikle brinten til andre typer grønne brændstoffer til brug i alt fra skibe, fly og lastbiler til en række processer inden for tung industri, hvor fossile brændstoffer i dag er et grundelement.

En teknologi, der kan blive en afgørende faktor med hensyn til at knække udledningskurven fra sektorer som blandt andet transport, der ikke vil være mulig at elektrificere i stor stil, idet batterier simpelthen vil blive så store og tunge, at det i praksis ikke vil fungere. Eller hvor der skal anvendes så høj varme til eksempelvis stålproduktion, at elektricitet ikke kan bruges.

»Selv for sådan en gammel mand på energiområdet som mig er der dage, hvor jeg får sommerfugle i maven over noget, der er vildt. Og det her er et eksempel på dette,« siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard om potentialet i teknologien. Han henviser til, at man i det konkrete projekt har kundesiden i form af land-, vand- og lufttransport med fra dag ét.

»Det har jeg aldrig set før i denne skala,« siger Lars Aagaard.

Langt billigere at kaste sig ud i

For blot et år siden fremstod Power-to-X da også for mange uden for branchen som nogle luftige tanker og mindre planlagte testprojekter om en fremtidens teknologi. Siden da har ambitionerne i de annoncerede Power-to-X-projekter taget fart med syvmileskridt til en situation, hvor en lang række selskaber verden over nærmest lancerer storskalaprojekter oveni hinanden – med det foreslåede projekt i København med en elektrolysekapacitet på 1,3 GW i 2030 som nyeste eksempel.

Selve teknologien bag er som sådan ikke ny. Forskellen fra drømme til handling ligger i stor grad i, at den grønne strøm, som skal bruges, er faldet så hastigt i pris, at der er dukket et reelt forretningsgrundlag op i horisonten. Prisen på havvind i Nordvesteuropa er for eksempel faldet med cirka 70 procent siden 2012, og flere havvindprojekter begynder at blive opført uden statsstøtte.

Lavpraktisk tager man grøn strøm fra eksempelvis den foreslåede havvindmøllepark på 3 GW ud for Bornholm og bruger strømmen til i en elektrolyseproces, som spalter vandmolekylet H2O i enkeltdelene H2 (brint) og O (ilt).

Nu har man brint, og fordi den er produceret udelukkende ved hjælp af havvindmøllestrøm, er der intet CO2 blevet udledt i processen – derfor kaldes den grøn eller vedvarende brint. Denne brint kan bruges i brintbusser og brintlastbiler, men lader ikke til at være vejen frem for endnu tungere transport.

Derfor bruger man den efterfølgende i en kemisk proces, hvor den grønne brint tilføres indfanget CO2 fra eksempelvis røggassen fra et biomassekraftværk, hvilket giver mulighed for at producere flere forskellige slags flydende brændstoffer.

Så længe kilden til den tilførte CO2 er eksempelvis biomasse eller biogas, ender det samlede resultat CO2-neutralt.

Og så har man pludselig flydende brændstoffer, som kan gemmes og med ingen eller få modifikationer på motorerne hældes direkte i tanken på fremtidens lastbiler, fly og skibe, som selskaber som DSV Panalpina, SAS, A.P. Møller - Mærsk og DFDS kører, flyver eller sejler med.

Shell med endnu større plan

Oliegiganten Shell – der for alvor er på vej ind i havvind som Ørsted – afsløret en plan om at bygge en grøn brintfabrik i Holland med op til 10 GW havvind tilkoblet fra Nordsøen. Planen lyder, at den første brint skal produceres i 2027 med strøm fra i første omgang 3-4 GW havvind, voksende de op til 10 GW i 2040.

Til sammenligning har verdens største producerende havvindmøllepark i dag en kapacitet på 1,2 GW, hvilket er nok til at levere strøm til ca. en million husholdninger. Selv verdens største planlagte havvindprojekter er ikke i nærheden af ti GW.

På den anden side af kloden har australske Infinite Blue Energy, der beskriver sig selv som specialist inden for grøn brint, en plan om at opføre et elektrolyseanlæg med en kapacitet på en GW i det sydøstlige Australien. Her skal den grønne strøm komme fra vind- og solprojekter med en kapacitet på i alt 3,5 GW. Projektet skal stå færdig i 2027 og ligger altså i størrelse tæt op ad det danske.

GRAFIK

Fra vindmøllestrøm til grønne brændstoffer

Sådan skal partnerskabets storstilede plan fungere.