En ny økonomisk lussing rammer nu Rusland og dets store gasselskab Gazprom.
Den omdiskuterede naturgasledning, der skulle bringe gas fra Rusland til Tyskland og resten af Europa, blev færdigbygget i september og har kostet 75 milliarder kroner, betalt både med russiske og vestlige midler.
Nord Stream 2 har også udløst betydelig politisk uro i Danmark, fordi den over 1.200 kilometer lange gasrørledning bevæger sig gennem 147 kilometer dansk territorium. Det var først i oktober 2020, at rørledningen overhovedet fik dansk tilladelse til at gå i drift.
Nu er der dårligt nyt om rørledningen, som er ejet af den russiske Gazprom.
Selskabet bag den omdiskuterede gasledning, Nord Stream 2 AG, er gået konkurs og har fyret sine 106 medarbejdere i hovedkvarteret i Schweiz tirsdag aften.
Det skriver Financial Times og flere andre medier.
»Efter den seneste geopolitiske udvikling, der har ført til indførelse af amerikanske sanktioner mod Nord Stream 2 AG, har virksomheden været nødsaget til at opsige kontrakter med medarbejdere. Vi beklager udviklingen,« skrev virksomheden i en mail, skriver Bloomberg.
Det sker efter, den tyske regering langt om længe, sidste tirsdag, meddelte tyskerne, Verden og Putin, at gasrørledningen er en sanktion over for Rusland i forbindelse med den militære invasion i Ukraine.
Flere vestlige virksomheder har masseudvandret fra Rusland efter invasionen. Heriblandt oliegiganten Shell, der mandag annoncerede, at selskabet vil stoppe sin handel med det statskontrollerede, russiske selskab Gazprom, der er ejer af det schweiziske selskab bag gasledningen.
Gazprom, der fortsat har kontrakt med den danske virksomhed Ørsted, har selv finansieret halvdelen af rørledningen, hvor den resterende halvdel af de 75 milliarder er betalt af fem europæiske firmaer, hvor et af dem er Shell, der nu også har trukket sig, og dermed taget et milliardtab.
Og nu er selskabet bag Nord Stream 2 insolvent og erklæret konkurs.
Byggeriet skulle have stået færdigt i 2019, men blev blandt andet forsinket væsentligt på grund af modstand fra blandt andet USA.
Den amerikanske regering har igen og igen kritiseret projektet. I USA mente man, at Europa blev for afhængig af gas fra Rusland.
Det førte til spændinger med Tyskland.
Men i juli blev den tyske og amerikanske regering enige om en aftale. De to lande havde aftalt at gribe ind, hvis Rusland brugte gas som et strategisk våben eller handlede aggressivt over for Ukraine.
Og det må man sige Rusland har gjort – og nu har det konsekvenser.
Det kan godt være, at selskabet er konkurs, men rørledningen er der stadig, færdigsvejset. Så fremtiden for rørledningen er fortsat uvist.
