De Konservative sår tvivl om, hvorvidt Hummelgaard talte sandt om coronahjælp: »Det tyder på, at regeringen har været ude og give en fordel til fagbevægelsen«

Efter afsløring i Berlingske tvivler De Konservative på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) udsagn om afskæring af coronahjælp til virksomheder i arbejdskonflikt. Derfor hiver de nu ministeren i samråd.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) skal 5. maj i samråd for at redegøre for, om beslutningen om at afskære  konfliktramte virksomheder fra at få lønkompensation er afstemt med arbejdsmarkedets parter. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Så længe du er ansat i en virksomhed, der er ramt af konflikt med en fagforening, har du ingen adgang til lønkompensation. Det har regeringen flere gange slået fast.

Derfor kan ansatte i virksomheder som Gorms, Cocks & Cows og Jensens Bøfhus risikere at blive afskåret fra coronahjælp.