Hvis man er ansat i en virksomhed, der er part i en arbejdskonflikt med en fagforening, har man ingen adgang til lønkompensation.
Det har S-regeringen flere gang meldt ud med argumentet om, at staten holder sig neutral i konflikter på det private arbejdsmarkedet. Altså neutralitetsprincippet. En melding som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) bakker op om.
Men nu melder Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sig på banen. For de har ikke den samme opfattelse af behandlingen af virksomheder i arbejdskonflikt under coronakrisen som regeringen og FH.
DA mener, at paragraffen om lønkompensation til virksomheder ramt af en arbejdskonflikt er for vidtgående, oplyser arbejdsgiverforeningen til Berlingske.
Udmeldingen kommer i kølvandet på, at Berlingske fredag kunne fortælle, at regeringen kritiseres for at tage stilling i arbejdskonflikter, når de fratager alle ansatte i samme stilling ret til at modtage lønkompensation.
»Når medarbejdere normalt ville modtage løn, men under coronanedlukningen ikke modtager lønkompensation og er sendt hjem, bliver reglen så vidtgående, at regeringen konkret tager parti for de organiserede og kommer i konflikt med neutralitetsprincippet,« sagde Frederik Waage, som er professor i forfatningsret ved Syddansk Universitet.
Men for at forstå uenigheden mellem DA og FH samt regeringen skal vi spole tilbage til foråret 2020. For reglen om, at virksomheder i en arbejdskonflikt ikke kan få lønkompensation, var i første omgang ikke med i bekendtgørelsen om lønkompensation.
Det blev først senere indføjet i en ændring af bekendtgørelsen i slutningen af maj til, at en virksomhed ikke kan få udbetalt lønkompensation for ansatte i stillingskategorier, der er omfattet af en arbejdskonflikt.
Før den nye bekendtgørelse trådte i kraft i maj, kunne arbejdsmarkedets parter, DA og FH, komme med bemærkninger til den via e-mail, og den mailkorrespondance er Berlingske i besiddelse af.
DA valgte i sine bemærkninger at udtage ordet stillingskategorier fra paragraffen, mens FH insisterede på, at det fortsat skulle være inden for stillingskategorien, at der ikke gives lønkompensation.
At indføje ordet stillingskategori har den konsekvens, at ansatte, som normalt ville modtage løn, ikke modtager lønkompensation under coronanedlukningen.
I et skriftligt svar fortæller DA, at de gerne vil ændre paragraffen om virksomheder i arbejdskonflikt, fordi den var for vidtgående.
»Forslaget til ændring af bekendtgørelsen var efter vores opfattelse for vidtgående. FH delte ikke denne opfattelse, og da Erhvervsministeriet udstedte ændringsbekendtgørelsen den 29. maj 2020, fastholdt man, at der ikke kunne gives lønkompensation inden for stillingskategorien,« skriver Fini Beilin, direktør i DA.
Det står i kontrast til holdningen hos FH, som fastholder, at de med ordet stillingskategori sikrer, at staten ikke er neutral i arbejdskonflikter.
»FHs svar i mailkorrespondancen skulle sikre, at der ikke ændres ved forståelsen af neutralitetsprincippet,« skriver advokat i FH Jeppe Wahl-Brink, som stod bag bemærkningerne til Erhvervsministeriet.
Berlingske har tidligere kunnet fortælle, at Gorm's og Cock's & Cows' filialer i Tivoli Food Hall har modtaget lønkompensation, selvom 3F København er i en arbejdskonflikt med dem. Derfor tyder det på, at de skal betale støtten tilbage.
Derudover får over 100 Jensens Bøfhus-ansatte ikke løn på tredje måned, fordi deres arbejdsgiver er under en arbejdskonflikt. Det er ansatte, som under normale omstændigheder går på arbejde og får løn, selvom deres arbejdsplads er under en faglig konflikt.
FH har også oplyst til Erhvervsstyrelsen, at nogle bestemte virksomheder fra restaurationsbranchen »har afskåret sig fra at modtage lønkompensation«, fordi de har iværksat lockout af medlemmer af 3F Privat Service Hotel og Restauration.
