»Vi er bare på forkant – her er de første, helt konkrete bud. Vi har allerede identificeret områder, som vi mener skal højt på dagsordenen.«

Med de ord fremlægger Rikke Zeberg, som er administrerende direktør for Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industris brancheforening DI Digital, 46 konkrete forslag til, hvordan danskerne, virksomhederne og det offentlige bliver langt bedre til at bruge digitale muligheder og digitale værktøjer til at rykke ud af coronakrisen og gøre livet lettere og enklere for alle. De 46 forslag ligger inden for seks indsatsområder.