De bliver yngre, bedre uddannede, og der postes flere penge i dem: Sådan ser de danske iværksættere ud

De bliver yngre, mere veluddannede, og der investeres mere i dem. Ny rapport giver indblik i det danske iværksættermiljø og tegner et billede af, hvem det er, der skal sikre nye arbejdspladser, ideer, løsninger og vækst i samfundet.

Jesper Theil Thomsen er direktør og en af idémændene til Soundboks. I følge rapporten »Iværksætterindblikket« er der kommet væsentligt flere danske iværksættere under 25 år. Niels Ahlmann Olesen

Danske iværksættere er ofte blevet fremhævet som dem, der skal finde fremtidens løsninger. De skal skabe arbejdspladser, vækst og ideer, der gør en forskel.

Men hvem er de egentlig? Og i hvilken retning udvikler de sig?