Datatilsyn nedlægger forbud mod Office 365, iWork og Google Docs i skoler

Frygt for, at skolebørns data ender i forkerte hænder hos amerikanske myndigheder, medfører forbud mod at bruge teknologigiganternes store internetsatsning.

Datatilsynet i den tyske delstat Hessen indfører forbud mod, at skolebørn må bruge Microsofts Office 365-programmer – og tilsvarende fra Apple og Google –, fordi de sender data om brugen af sted til USA. Arkivfoto: Jewel Samad, AFP/Ritzau Scanpix JEWEL SAMAD

Tyske skoleelever har fået forbud mod at bruge Microsofts Office 365, Apples iWork og Googles Docs, fordi det ikke kan garanteres, at de data, som programmerne bruges til, ikke indgår i USAs masseovervågning.

Det er datatilsynet i den tyske delstat Hessen, der har grebet ind i noget, der kan betegnes som en mavepuster af de meget store til teknologigiganterne, som i stigende omfang netop baserer deres forretning på, at alt foregår online, altså over internetforbindelsen.