Danskerne hamstrer kontanter – og sort arbejde kan være en af forklaringerne

Der er kommet markant flere kontanter i omløb på meget kort tid, og det er bemærkelsesværdigt, mener erhvervsorganisationen SMVdanmark. Her er tre bud på hvorfor.

SMVdanmark er bekymret for, at der er flere sorte penge i omløb, hvilket vil skade samfundsøkonomien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Der har været en voldsom vækst i mængden af kontanter i omløb. For første gang i en årrække har danskerne fået markant flere kontanter mellem hænderne i stedet for at have pengene stående på bankkontoen.

SMVdanmark, der er de mindre virksomheders interesseorganisation, kalder udviklingen »bemærkelsesværdig«.

»Det er få gange i historien, at vi har set så vilde vækstrater i omløbet af mønter og sedler. Mængden af kontanter i omløb er nu på højeste niveau siden statistikkens indførelse i 1987,« forklarer Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef i SMVdanmark.

Den samlede kontantbeholdning i Danmark begyndte at stige kraftigt i foråret 2020, da coronakrisen brød ud.

Mængden af kontanter i omløb steg med cirka ti procent til 77 milliarder kroner fra april 2020 til april 2021, viser tal fra Nationalbanken. Og dette på trods af, at mange fysiske butikker i store dele af perioden opfordrede danskerne til at betale med kreditkort eller MobilePay. I de fire foregående år var mængden af kontanter i omløb nogenlunde uændret.

Der findes ikke en endegyldig sandhed om, hvorfor danskerne har hamstret kontanter under coronakrisen. SMVdanmark har dog tre bud.

1. Sort arbejde

For det første peger erhvervsorganisationen på, at coronakrisen kan have medført en stigning i sort arbejde.

»Vi er ret bekymrede for, at der er flere sorte penge i omløb. Vi har hørt historier om, at nogle frisører under nedlukningen har kørt en sort forretning ved at tage hjem til folk for at klippe dem privat. Det kan også være folk, der ikke har kunnet få en »hvid« håndværker, som har spurgt deres hjemsendte nabo, som måske har en fortid som håndværker, om han ikke kunne komme over og fikse terrassen,« forklarer Mia Amalie Holstein og tilføjer:

»Det bekymrer os, for samfundet mister utrolig mange penge på sort arbejde. Vores opfordring er, at skattemyndighederne tager dette dybt alvorligt.«

Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden 1980erne forsket i sort arbejde. Her er forskningschef og tidligere økonomisk vismand Jan Rose Skaksen enig i, at sort arbejde kan være en del af forklaringen på, at danskerne har hævet flere kontanter.

»Vi ved, at kontanter er meget tæt forbundet med sort arbejde,« siger han.

En ganske væsentlig andel af sort arbejde er traditionelt knyttet til byggebranchen, påpeger Jan Rose Skaksen. Coronakrisen har været speciel, påpeger han og udelukker derfor ikke, at tilskyndelsen til at arbejde sort ud fra en rent økonomisk betragtning kan være steget i brancher, der har været særligt hårdt ramt af coronakrisen.

2. Negative renter

Et andet på bud på boomet i kontantbeholdningen er, at en lang række banker det seneste år markant har sænket grænsen for, hvornår private kunder skal betale for at have penge stående i banken.

Nu skal privatkunder i Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Spar Nord og mange andre banker betale negative renter, hvis de har mere end 100.000 kroner stående på deres bankkonti.

Allerede i foråret 2020, hvor den typiske grænse lå på 750.000 kroner, advarede professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid bankerne mod at sænke grænsen for meget.

»Der er fare for, at folk begynder at spekulere i kontanter, hvis grænsen kommer meget langt ned,« sagde han dengang til Berlingske.

SMVdanmark og Jan Rose Skaksen peger desuden på, at de negative renter højst sandsynligt er en af forklaringerne på, at der er kommet markant flere kontanter i omløb.

»Stadig flere danskere skal betale for at have penge placeret på en bankkonto, og det giver i sig selv mindre motivation til at have pengene stående i banken i forhold til at have kontanter liggende,« siger Jan Rose Skaksen.

3. Velkendt krisefænomen

Et tredje bud er, at udviklingen er relateret til, at vi befinder os i en krise.

I en analyse fra i år af eurosedlernes vandringer fastslår Den Europæiske Centralbank, ECB, at kriseperioder tidligere har øget euroområdets efterspørgsel på kontanter. Og det uanset hvilken slags krise, der opstår.

»Dette peger på den vigtige rolle, som fysiske kontanter synes at spille i en vellykket krisestyring,« skriver ECB.

Når man ser på vækstraten, altså hvor hurtigt der er kommet flere penge i omløb, og korrigerer for prisudviklingen – inflationen – var årsvækstraten i seddel- og møntomløbet i marts 2021 det højeste siden den europæiske valutauro i 1993.

»Omkring årtusindeskiftet var væksten i mængden af kontanter i omløb ligeledes høj, fordi der var en frygt for, at it-systemerne ville bryde sammen, når vi gik fra år 1999 til år 2000,« siger Mia Amalie Holstein fra SMVdanmark.

Også Jan Rose Skaksen peger på det velkendte krisefænomen.

»Vi har haft en anden adfærd under coronakrisen. Under første nedlukning tror jeg, at der var virkelig mange, der hævede kontanter. Så kunne man i hvert fald gøre et eller andet,« siger han.

Kollerup freder plovmanden

I et nyt svar til Folketingets skatteudvalg redegør erhvervsminister Simon Kollerup (S) for, hvorfor danskerne fortsat skal kunne gå rundt med 1.000- og 500-kronesedler i lommen.

Ministeren erkender, at det er nemmere at finansiere terrorisme eller at foretage hvidvask, når der bruges kontanter. Men dette gør sig gældende, uanset om det er små eller store pengesedler, påpeger han.

Ifølge Nationalbanken er der begrænset viden om anvendelsen af pengesedler til illegale formål. Herudover vurderer Nationalbanken, at en udfasning af 1.000- og 500- kronesedlen vil medføre øgede samfundsøkonomiske omkostninger til håndtering af kontanter. Det skyldes, at der vil være et større seddelomløb ved mindre pengesedler, der skal produceres af Nationalbanken samt håndteres af forretninger, banker og borgere, lyder det.

»Der er på den baggrund ikke overvejelser om at udfase 1.000- eller 500- kronesedlen,« siger Simon Kollerup i folketingssvaret.