Danske virksomheder indtager en førsteplads i Norden: Har leveret største afkast til aktionærer under coronakrisen

Landets største børsnoterede virksomheder har samlet set klaret sig ganske godt under coronakrisen sammenlignet med selskaber i andre lande, viser en ny rapport fra Boston Consulting Group.

Når de store danske virksomheder som en samlet gruppe har klaret sig bedre end selskaber i andre lande, skyldes det, at der er mange store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk i Danmark, som ikke har været så hårdt ramt af krisen som andre brancher.
Når de store danske virksomheder som en samlet gruppe har klaret sig bedre end selskaber i andre lande, skyldes det, at der er mange store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk i Danmark, som ikke har været så hårdt ramt af krisen som andre brancher. Jacob Gronholt-Pedersen/Ritzau Scanpix

Selv om coronakrisen har været hård for mange virksomheder, er de største danske børsnoterede virksomheder nogle af de selskaber i verden, der har klaret sig bedst i perioden med pandemi og nedlukninger.

Det viser en analyse fra det globale konsulenthus Boston Consulting Group (BCG).