Dansk virksomhed har indført firedages arbejdsuge og opnået »vanvittige« resultater

Et af tidens store temaer er, hvordan vi skal indrette vores arbejdsliv. Hos den danske virksomhed PanzerGlass har man haft stor succes med at indføre en firedages arbejdsuge. Men det har ikke været nemt. 

Casper Aaen er driftsdirektør i PanzerGlass, der har indført en masse nye tiltag for at give medarbejderne mulighed for at arbejde mere effektivt. Blandt andet 13 nye møderegler og mere automatisering. Mikkel Berg Pedersen

I sensommeren 2022 havde Casper Aaen fra virksomheden PanzerGlass nogle tankevækkende samtaler med de andre medarbejdere. 

De snakkede om oplevelsen af at komme på arbejde efter en ferie eller blot en forlænget weekend og være i stand til at løse deres opgaver bedre, fordi batterierne er ladet op.